Kommunikations- og IT-koncernen F.E. Bording har gennemført en strategi- og strukturændring, der har givet en betydelig resultatfremgang trods et turbulent og generelt tilbageholdende marked, påpeger selskabet i en halvårsmeddelelse.
Bording kom ud af første halvår med et driftsoverskud på EBITDA-niveau på 13 mio. kr. mod blot 0,2 mio. kroner i samme periode sidste år.
Halvårets nettoomsætning blev 208,4 mio. kr. hvilket stort set er som sidste år.
F.E. Bordings andel af halvårets resultat blev 2,9 mio. kr. mod minus 5,9 mio. kr. i 2010.
Bording fastholder forventningerne som dog nu er korrigeret for opkøb. Dermed lyder helårsestimatet på en omsætning på 440 mio. kr. med en andel i nettoresultatet på 12 mio. kr. (Berlingske Business, p. 8 + Børsen, p. 16).
Kreative erhverv skal skaffe 3.700 nye job i København
Der er potentiale til 3.700 kreative job i København. Sådan lyder et udspil fra den københavnske tænketank Kreativt Forum. Et af forslagene går ud på at udvikle forretninger gennem partnerskaber, hvilket skal give 1.000 nye job. Kreative job er dog forstået i meget bred forstand, bl.a. tæller man mode- og smykke virksomheder som kreative arbejdssteder (Berlingske Business, p. 8).