Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk
Christian Thorn

Den nye adm. direktør kommer fra Audi, mens den nuværende bliver direktør i intern enhed, hvor man samtidig ansætter en kreativ direktør fra Magnetix.

Omnicom Media Groups mediabureau PHD får ny adm. direktør. Det bliver Christian Thorn, der kommer fra et job som marketingchef hos Audi i Danmark.

Christian Thorn er ikke ukendt med OMG, idet han var ansat i datterselskabet OMD fra 2012 til 2016 senest som strategisk direktør. Tidligere har han også været ansat hos Mediacom.

Han erstatter Claus Andersen, der har været adm. direktør i tre år og som skal til Omnicom Mediagroups content- og produktionsafdeling Engage som direktør.


Claus Andersen

Samtidig med ansættelsen af Claus Andersen, som er en udvidelse og etablering af et nyt ledelseslag, ansætter man Silas Gøttler som creative director.


Silas Gøttler

Silas Gøttler kommer fra et job som senior copywriter hos Magnetix, hvor han siden 2014 har haft fokus på udvikling af content og koncepter til primært digitale kanaler.

Den nye creative director hos Engage har tidligere arbejdet hos Tribal DDB, In2Media (nu Charlie Tango) og Advance, samt hos DR som digital konsulent for Ramasjang og Ultra.

Om baggrunden for at opgradere Engage-afdelingen siger Peter Gottfredsen, adm. direktør for Omnicom Media Group:

”Vi har oplevet en betydelig vækst i Engage, som har haft stor succes, både som selvstændig leverandør af kommunikationsløsninger, og som supplement til andre kreative bureauer, der ikke har samme digitale fokus. Vi ser derfor fortsat et stort potentiale i at kombinere vores analyse- og indsigtskompetencer med de kreative ressourcer i Engage, som både skal udvikle kommunikation til annoncørernes egne platforme og til købt reklameplads i media.”

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • Bureaubot
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • To årlige gå-hjem-møder
Køb nu

Kommentarer