Uncle Grey har haft pensionat-armene fremme mod fadet med True Award-nomineringer. Bureauet er repræsenteret i alle 4 film-kategorier med i alt 8 shortlisteplaceringer for kunderne Fleggaard og OK.
I samme filmkategorier har Kommunikationsbureauet København fået 3 nomineringer, mens Hjaltelin, Stahl & Co har fået 2 nomeringer. Sidstnævnte kan tilføje 4 nomineringer i de i alt 5 håndværks-kategorier.
Blandt de mest nominerede kampagner er Så Godt Som Hjemme fra SAS, der har fået 4 nomineringer i filmkategorierne og hele 8 i håndværkskategorierne. Bureauet er Wibroe, Duckert og Partners, men i True Award-sammenhæng står der “N/A” ud for bureauet.
“Vi er ikke specielt interesserede i at blive forbundet med True Award. Det er noget, der foregår mellem Producentforeningen og Dansk Annoncørforening. Men hvad vores kunde gør – det hverken kan eller vil vi blande os i”, forklarer Peter Boye fra Wibroe, Duckert & Partners om årsagen til, at bureauets navn ikke figurerer i short-listen.
På produktionsiden skinner Uncle dominans igennem, idet M2 Film napper 8 nomeringer; 7 med Uncle og 1 med AarhusKontoret. Bacon følger på andenpladsen med 3 nomineringer i filmkategorierne – samt 7 i håndværks-kategorierne.
The True Award finder sted den 23. oktober på Cph Square.
Se listerne detaljeret beskrevet her.
Bureauer nomineret i filmkategorier (+ håndværks-kategorier)
- 7 Uncle
- 4 (+8) Wibroe, Duckert & Partners
- 3 Kommunikationsbureauet København
- 2 (+4) Hjaltelin, Stahl & Co
- 1 (+2) Grey
- 1 (+2) Advance
- 1 (+1) Jung Von Matt, Hamburg
- 1 AarhusKontoret
- 1 Buzzanova/Vizeum
- 0 (+5) &Co
- 0 (+1) DDB
Produktionsselskaber nomineret i filmkategorier (+ håndværks-kategorier)
- 8 M2 Film
- 3 (+7) Bacon
- 3 Logofilm
- 2 (+4) Nobody Cph
- 1 (+2) Hundred Percent Film Prod.
- 1 (+2) Frank Productions
- 1 (+1) Pegasus Production
- 1 Buzzanova
- 0 (+3) BSL/Moland