Valtech henter DDBs digital chef

Peter Engholm
peter@bureaubiz.dk

Bliver Creative Director på bureauet efter at have været direktør for Brandhouse Digital og siden digital chef hos DDB.

Efter godt to års fravær vender Mari-Ann Herloff Mortensen tilbage til Valtech midt i denne måned. Her tiltræder hun stillingen som creative director med ansvar for det kreative team og for organisationens samlede kreative profil.

Fraværet fra Valtech har Mari-Ann Herloff Mortensen brugt på først en direktørpost i Brandhouse Digital og siden som digital chef hos DDB. Hos Valtech Mari-Ann Herloff Mortensen, der er uddannet antroprolog ved Københavns Universitet med tillægsfag i brugervenlighed ved IT Universitetet i København, Communication Consultant og Engagement Manager..

“I Valtech er vi overordentlig fornøjede med Mari-Anns hjemkomst. Hendes digitale intellekt gør hende til en af landets stærkeste digitale rådgivere og gør os nu i stand til at accelerere vores aggressive udvikling mod et internationalt digitalt powerhouse,” siger Carsten Brogaard Jensen, adm. direktør i Valtech.

Posten som creative director, som Mari-Ann Herloff Mortensen overtager, var førhen besat af Kenneth Miepe, der nu fungerer som selvstændig rådgiver for Kong Kaffe koncernen.

Valtech i Danmark beskæftiger godt 80 medarbejdere på kontorer i True ved Århus og på Holmen i København.