Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk

Kreative iværksættere fra hele verden samles i København i denne uge. Og så kåres verdensmesteren i iværksætteri inden for de kreative erhverv.

Fra den britiske musikbranche og filmindustrien i Bollywood til nye computerspilvirksomheder i Sydney: De kreative erhverv omfatter en bred vifte af virksomheder.

Regeringens vækstteam er kommet med en række anbefalinger, som skal styrke vækstvilkårene for de kreative erhverv, som allerede gør det rigtig godt. Blandt andet udgør eksporten af de kreative erhverv 10 procent af den samlede eksport.

I denne uge kommer cremen af kreative iværksættere fra hele verden til København for at konkurrere om titlen som verdens bedste iværksætter inden for de kreative erhverv.

Creative Business Cup, hedder den globale kreative iværksætteruge, der har deltagere fra 19 lande og som starter i dag med officiel åbning af Erhvervs- og Vækstminister Annette Vilhelmsen og Københavns kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev.

Højdepunktet på ugen er på onsdag, hvor verdens bedste kreative iværksætter kåres og får overrakt førstepræmien af selveste Kronprins Frederik.

Programmet for den globale, kreative iværksætteruge kan ses her

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club