Svensk-brittisk PR-fusion giver øget styrke på dansk jord. Det er resultatet af, at Kreab Group og Gavin Anderson går sammen.
Kreab Group er svensk familie-ejet med dansk kontor, hvor Katrine Steen er i spidsen, mens Gavin Anderson er en del af Omnicom Group, der er verdens største bureaugruppe.
Det nye PR-bureau ejes ligeligt af de to selskaber og får det nærliggende navn Kreab Gavin Anderson, og det bliver Omnicom Groups tredje PR-bureau på dansk grund. Århusianske CC Communications er en del Porter Novelli – og dermed Omnicom – mens Geelmuyden.Kiese er det via sin status som nordisk partner for Ketchum,
I Omnicom Media Group har man i Danmark Agenda, der er et event- og PR-bureau. Men Omnicom Media Group er en selvstændig del af Omnicom Group, og derved er Agenda og Kreab Gavin Anderson på det selskabsmæssige plan kun langt ude i familie med hinanden.