Spoiled Productions, der er et selskab inden for DDB-gruppen, vandt i går en pris ved UK Music Video Awards, der inden for branchen betegnes som at vinde VM.
Det er instruktøren Daniel Kragh-Jacobsen, der vandt i kategorien ”Best indie/rock video – International Budget” for sin video til nummeret ‘Parix’ af When Saints Go Machine.
Efter at have set videoen til ‘Parix’, blev Daniel Kragh-Jacobsen tilbudt at lave filmen FRND-”Before it’s too late”, hvilket tidligere i år gav en Young Directors Award i Cannes samt kontrakt med Ridley Scotts selskab Black Dog Films i England.
Spoiled Productions er desuden nomineret til Danish Music Award, der vises i morgen aften på TV2.
Nomineringen gælder musikvideo’en ’Noget Dumt’ fra rapperen L.O.C, som er produceret i samarbejde med Rasmus Laumann.
Ved UK Music Video Awards var Spoiled Productions nomineret med endnu et stykke arbejde, der dog ikke vandt.
Det var instruktørparret Jeppe Hansen og Anders Bundgaard, der var nomineret i kategorien ”Best Urban video – Budget” for deres musikvideo til hip-hop/sing-a-song-writeren, Patos. Det drejer sig om nummeret ”Gå for det”.