Very ansætter to direktører

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

De to direktører kommer henholdsvis fra bureau- og kundesiden.

Very ansættter to direktører, der sammen med stifter og adm.direktør Thomas Bjerg samt partner Louise Brandt kommer til at stå i spidsen for bureauet.

De to nye i ledelsen er Linda Frøkjær og Jeppe Munksnæs. Jeppe Munksnæs kommer fra Magnetix, hvor han efter fusionen med Isobar har haft en titel som head of studio og client service director.

Linda Frøkjær kommer senest fra en stilling som senior brand & innovation manager hos Foodpeople. Hun har tidligere arbejdet på bureau, bl.a. Isobar, hvor hun var samtidig med Jeppe Munksnæs og Patchwork. Desuden har hun arbejdet på kundesiden hos bl.a. Danske Spil og Carlsberg.

”Jeg stødte første gang på Thomas og Very, da bureauet var helt nystartet og vi hos Carlsberg skulle lancere Somersby Cider,” siger Linda Frøkjær og tilføjer:

”Very blev på det tidspunkt en markant del af lanceringen på grund af netop bureauets DNA og evne til at skabe samtaler i de mest relevante miljøer for brandet. I dag er de sociale medier en væsentlig spiller i at skabe samtaler, men det kræver stadig en særlig tilgang som Verys at få skabt de relevante samtaler, som virkelig kan løfte et brand, og det glæder jeg mig over at være en aktiv part i.”

Om ansættelsen af de nye direktører, siger Thomas Bjerg:
”I 2014 tog vi en beslutning om at skulle genfinde og skærpe vores DNA. Det er denne udvikling, som nu skal styrkes yderligere og tages til næste niveau . Vi har de senere år lykkedes med flere fantastiske projekter, som vi er ekstremt stolte af. Men nu hvor det strategiske fundament og vores kommunikative udgangspunkt som et creative community bureau er på plads, er det næste skridt, at øge vores fokus på at kunne optimere vores metode og proces til at kunne skaleres fra både store projekter til mindre agile niche projekter, som i virkeligheden er det Very blev født af.”

En af de to direktørstillinger er en erstatning for Martin Vibe, der netop er startet hos Liquidminds,  mens den anden direktørstilling er en udvidelse af direktionen.