Vestas eneste danske virksomhed på etisk liste

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

110 virksomheder er listet som verdens mest etiske. Vestas eneste danske, mens tre svenske er med.

Flere ikke amerikanske virksomheder har deltaget, og listen er blevet større end nogensinde. Således lyder det fra The Etisphere Institute, der er en New York baseret tænketank, i forbindelse med en offentliggørelse af årets liste over verdens mest etiske virksomheder.

3000 virksomheder blev nomineret i år – heraf flere end nogensinde fra uden for USA – og hvorefter næste skridt har været analyser i flere steps for at skære listen ned til nogle hundrede.

Herefter er disse blevet holdt op mod eksterne lister, og slutfacit er blevet en liste på 110 virksomheder, der kan bryste sig med at være verdens mest etiske.

Novozymes har tidligere været på listen, men i år er Vestas eneste danske virksomhed, der kom på listen.

Til gengæld fandt tre svenske vejen frem til verdens mest etiske: Electrolux, Hennes & Mauritz samt Svenska Cellulosa.

Statoil fra Norge og Kesko fra Finland kom også på listen, der er domineret af amerikanske virksomheder – heriblandt store velkendte navne som Ford, General Electric og Pepsi. Coca-Cola er ikke med.

I alt er 42 ud af de 110 virksomheder ikke amerikanske.

Samlet bygger listen på virksomheder fra 100 lande og 36 forskellige industrier. Tobak, alkohol og våben er på forhånd bandlyst.

Se listen her