Vestas på udkig efter nye bureauer

Peter Engholm
25@mail.dk

For mindre end et år siden valgte Vestas et leadbureau til sit globale budget. Nu følger så eftersøgningen af bureauer til lokale kampagner.

Det danske islæt er tydeligt: Virksomheden er dansk, og det er bureaukonsulenten også – men om bureauerne også bliver det, vides endnu ikke.

Vestas valgte i november – med bistand fra Hestbæk Consult – nyt leadbureau, faktisk det første af sin slags i koncernens historie. Det globale budget hos vindmølle-giganten varetages nu af Saatchi & Saatchi S – og S’et står for Sustainability.

Nu fortsætter processen så på regionalt og lokalt plan. Hestbæk Consult meddelte via bureauportalen www.adstrument.com, at man nu skal til at kigge på bureauer til både Vestas Offshore og Vestas Northern Europe.

Der lægges i begge tilfælde vægt på stærke B2B-kompetencer, og bureauerne opfordres via adstrument til at opdatere deres profiler senest på tirsdag, hvorefter man går ind i den næste fase i bureau-søgningen.