Af Peter Engholm 25@mail.dk

Tiden er ikke til vittigheder om den japanske tsunami-katastrofe. Det mener marketingdirektøren i et forsikringsselskab, hvor stemmen bag firmaets maskot var umorsom.

I sidste uge fyrede et bureau en medarbejder, der skrev fucking på en Chryslers Twitter-side, og Chrysler fyrede bureauet.

I denne uge går Twitter-fyringen til komikeren Gilbert Gottfried, der over i ti år har lagt stemme til ande-maskotten for det amerikanske forsikringsselskab Aflac.

Ifølge Adweek sendte Gottfried i lørdags et dusin tweets afsted, der skulle få hans followers til at trække på smilebåndet over den japanske naturkatastofe – så som “Japan is really advanced. They don’t go to the beach. The beach comes to them”.

Men mundvigene vendte nedad, og Gottfried må forsøge at grine hele vejen til jobbanken, for nu er han fyret.

Aflacs marketingdirektør, Michael Zuna, siger:

“Gilberts seneste kommmentarer om krisen i Japan savnede humor og repræsenterer på ingen måde tankerne og følelserne hos nogen i Aflac. Vi ser ikke blot Aflac i Japan, men også Japan selv som en del af Aflac-familien, og der er ikke plads til andet end medfølelse og bekymring i disse svære tider.”

Gottfrieds tweets er blevet slettet, men lige meget hjælper det: Han er fyret. Det styrkede næppe hans sag, at Aflec henter 75 pct. af sin omsætning i netop Japan. Selskabet har foreløbig doneret ca. 6,5 mio. kr. i nødhjælp til Japan.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club