Af Peter Engholm 25@mail.dk

I et år med den hidtil mest intense konkurrence blandt tv-udbyderne afholder Viasat konkurrence med mindst tre mediabureauer.

Ude i høj sø overvejer Viasat en ny båd på mediabureau-siden.

Tv-operatøren er således i gang med en bureaukonkurrence, der ifølge Bureaubiz’ oplysninger i hvert fald omfatter IUM og Mediaedge:cia samt OMD, der er Viasats nuværende mediabureau.

Ingen andre bureauer er blevet nævnt, og for fleres vedkommende giver det umiddelbart også god mening, idet de repræsenterer Viasats konkurrenter: Carat har Canal Digital på kundelisten, Maxus har Boxer TV og Mediacom har Yousee. Mindshare kunne så være et bud som konkurrencedeltager, men ingen informationer har indikeret dette.

At Viasat afholder en bureaukonkurrence netop nu, er en interessant manøvre. Den finder sted i en tid, hvor konkurrencen blandt tv-udbyderne aldrig har været mere intens – takket være det analoge stop i november og Boxer TVs indtræden på det danske marked som gatekeeper for det digitale sendenet.

 Hos Viasat oplyser informationschef Kirstine Rasmussen:

“Der er ikke interesse for at blive interviewet om mediabureau pitch”.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club