Af peng

Visa-kortets ejer vil sætte mere fokus på det danske marked, og for første gang har Visa valgt et dansk PR-bureau.

Visa Europe har netop valgt nyt PR- og kommunikationsbureau i Danmark – og det nye ligger også i at vælge et PR-bureau i det hele taget.

Fremover er det Communiqué, som skal bistå en af verdens førende betalingskortudbydere med kommunikatonen herhjemme.

Aftalen er skabt via Communiqués internationale netværk Edelman, som allerede samarbejder med Visa Europe i en lange række europæiske lande bl.a. Norden, Irland og Tyrkiet.

Aftalen trådte i kraft ved indgangen til fjerde kvartal, og Communiqué har således gået i gang med at løse opgaver.

”Visa og ikke mindst Visa-kortet er et varemærke, som er kendt af næsten alle danskere, men der er behov for at kommunikere de mange fordele ved Visa og vores ydelser til både kortholdere og de danske banker. Med Communiqué har vi nu en partner, der kreativt og operationelt kan øge vores gennemslagskraft over for vores målgrupper,” siger country manager for Visa Europa i Danmark, Jens Damgaard.

Communiqué skal bistå Visa i udvikling af en række målrettede kommunikationskampagner, som skal sikre en endnu større forståelse for Visas forretningsområde blandt alle relevante målgrupper i Danmark.

”Sammen med Visa i Danmark og vores Edelman-samarbejdspartnere i Norden har vi identificeret en række muligheder på det danske marked. Nu glæder vi os til at eksekvere, så Visa-brandet styrkes i Danmark og Visa Europes kunder i Danmark understøttes,” siger adm. direktør i Communiqué, Michael Buksti.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club