Webby Awards besøger Danmark

Zandra Damsgaard
zandra@bureaubiz.dk

Great Works Copenhagen får fint besøg fra The Webby Awards og inviterer branchen med.

Internettets Oscars i skikkelse af The Webby Awards gæster i næste uge København – og det er de rigtigt stolte af hos Great Works Copenhagen.

North Alliance-bureauet er nemlig vært for en såkaldt ’Webby Talk’, hvor Casey Klurfeld, der er europæisk direktør for The Webby Awards, bestiger talerstolen til en snak om vores automatiserede liv.

”Vi kommer til at tale om, hvordan avancerede algoritmer, maskinel læring og robotter har redefineret ethvert aspekt af menneskenes liv. Vi er særligt interesserede i, hvad det vil sige at være menneske, hvilke personlige valg der definerer os som individer, og hvordan automatisering påvirker alt det,” siger Casey Klurfeld.

Det gratis arrangement med undertitlen ’This Automated Life’ afholdes på Enigma-museet på Østerbro fredag den 6. oktober kl. 18-21. Tilmelding kan ske her.