Winwin Agency slap helskindet fra Nyhedsavisens konkurs

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Bureauet har håndteret både kreativ udvikling medie, men havde ikke lavet meget i de senere måneder.

Det kan være irriterende, når kunder går i stå og ikke lægger nævneværdigt arbejde, så de pludselig ikke bidrager til at holde hjulene hos deres bureaupartner i gang.

Men den situation er man for en gangs skyld ikke ked af hos Winwin Agency. Bureauet har været både kreativ, strategisk og medierådgivnings partner for Nyhedsavisen, der som bekendt gik konkurs for ca. 14 dage siden.

“Vi er først og fremmest kede af det på Nyhedsavisens vegne. Men for os har det ikke fået nogen konsekvenser. Vi har stort set ikke lavet noget for Nyhedsavisen i de seneste måneder, og forinden har aktiviteterne først og fremmest været begrænsede BtB orienterede”, fortæller adm. dir. Pernille Simmelkiær.