Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk

12.000 besvarelser fik RobinSamse. Undersøgelsen viser bl.a. at de unge er meget yngre end de officielle tal indikerer.

De to unge YouTubere Robin og Samrita på henholdvis 23 og 21 år har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt deres ca. 200.000 følgere på YouTube-kanalen RobinSamse.

12.000 besvarelser er det blevet til og undersøgelsen viser, at seerne er yngre end de officielle målinger indikerer.

Ifølge Robin og Samritas undersøgelse er mere end 80% af seerne mellem 10 og 14 år gamle, fordelt på ca. 63% drenge og 37% piger.

Ifølge Google Analytics er 44% af seerne på RobinSamse-kanalen er mellem 34-44 år gamle, oplyser GonzoMedia, som er talentbureau for RobinSamse.

Årsagen til forskellene er, at mange af seerne er så unge, at de typisk ikke har deres egen YouTube-konto, bl.a. fordi de ikke kan logge ind på YouTube, når de ikke har en gmail-konto. Og netop det er interessant ifølge digital ekspert Christiane Vejlø fra Elektronista Media.

”Det er især de unge, som følger YouTubere som RobinSamse. Det spændende her er, at vi for første gang får et helt konkret indblik i de unge følgere. Mange af børnene bruger forældrenes computer eller tablet, men det kan eksisterende analyseværktøjer som Google Analytics ikke måle. Det betyder, at seeren er en slags skyggebruger gennem en andens konto, og at statistikken ofte vil vise, at YouTube-seeren er fx en mand på 35 år. Nu får vi lov til at kigge ned i motoren og se, hvordan de unge ser YouTube, og hvad de er særligt interesserede i, og det har vi ikke set før,” siger Christiane Vejlø.

RobinSamses undersøgelse viser desuden, at de unge især følger med på mobilen eller tablet. Næsten 59% ser YouTube på mobil/tablet, mens 39% bruger computeren.

Her er pigerne noget mere mobile end drengene. Næsten 7 ud af 10 af pigerne foretrækker mobil eller tablet, mens det samme kun gælder for ca. halvdelen af drengene.

”Det er ikke overraskende, at mange bruger mobile devices til at følge deres YouTube-idoler, men det er alligevel interessant at se, hvordan især pigerne bruger mobilen – mens drengene i langt højere grad benytter en computer. Det siger noget om platformsvalget i de unge år, og det bliver spændende at se, om forskellen holder ved,” siger Christiane Vejlø.

Ifølge Martin Wiinholt, CEO hos Gonzo Media, viser undersøgelsen også, at YouTubere har et helt unikt forhold til deres følgere.

“Robin og Samrita har et fantastisk forhold til deres unge fans, som følger trofast med i deres eventyr. Vi ser tusinder, der møder op til deres autograf-sessions med deres forældre i snor. Og faktisk var mange forældre inde og skrive i denne undersøgelse, at de sætter pris på RobinSamses indhold, som er både børnevenligt og lærerigt. Derfor stiller mange forældre også deres computere, mobiler og tablets til rådighed for at vise netop RobinSamses kanal.”

Fakta fra undersøgelsen:

  • Ca. 12.000 deltog i spørgeundersøgelsen
  • 82,7% af RobinSamses seere er mellem 10 og 14 år, mens 4,67% er 9 år eller yngre.
  • Seerne på YouTube fordeler sig på 63% drenge og 37% piger.
  • På Instagram og Facebook er fordelingen 50-50%
  • 70,3% af pigerne ser RobinSamse på mobilen eller tablet mod 51,7% af drengene.
  • Til gengæld følger 45,7% af drengene med på computeren mod kun 27,8% af pigerne.
  • Langt størstedelen af de adspurgte følger RobinSamse både for reallife og for gaming – 71% og 82% for hhv. drenge og piger.
  • Mange af besvarelserne i undersøgelsen viser, at børnene har fået hjælp af deres forældre og ældre søskende til at udfylde spørgeskemaet
  • RobinSamse laver ekspeditioner i Minecraft, test af nye spil, udfordringer og viser Samritas tegninger. Et enkelt afsnit af Minecraft Ekspeditionen får over 200.000 visninger. Til sammenligning ses DR Ultras Minecraft Specials typisk af 20-30.000 seere ifølge TV-Meter.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • Bureaubot
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • To årlige gå-hjem-møder
Køb nu

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ daglige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev