ZUPA og Agency Spring fortsætter under samme navn

Lars Hedegaard Pedersen ,
Journalist og Business Analyst

Halvandet år efter fusionen smelter ZUPA og Agency Spring sammen under bureau-brandet, ZUPA, med fælles bureau-ledelse på tværs af Aarhus og København.

I foråret 2018 blev ZUPA en del af Spring Family, der udover Agency Spring også rummer Spring Production, inhouse-bureauet BrandBox og martech-bureauet Working Minds. 

Nu forenes ZUPA og Agency Spring under fælles bureauledelse, og fremover under ét bureau-brand, ZUPA, som naturlig konsekvens af ZUPA-navnets højere kendskab og stærkere kreative profil, hvorfor Agency Spring-brandet dermed afvikles.

Det sidste halvandet år har modnet konstellationen og samspillet mellem de to bureauer til nu at tage skridtet fuldt ud og etablere ét brand og én organisation omkring én tilgang til bureauets løsninger, fortæller Mogens Kristensen, som hidtil har fungeret som adm. direktør for Agency Spring og fremover bliver adm. direktør for ZUPA. 

Ved at kunne fokusere på at drive en organisation og at udbygge et i forvejen stærkt bureaubrand sættes der for alvor fokus på den oprindelige ambition bag fusionen, tilføjer Mogens Kristensen og henviser til, at ambitionen bag fusionen netop var at kombinere Agency Springs kreative og strategiske kompetencer med ZUPA’s stærkere kreative og digitale profil  til at skabe en markant stærkere position i markedet. 

Med en stærk kreativ base og tilsvarende digital know-how som udgangspunkt betyder det, at ZUPA fremover vil dyrke et nyt mantra: “Creative Heart. Digital Mind.”, som skal styrke bureauets fokus på at forløse brands kreativt og digitalt.

Ét navn, én fælles leveregel
Som et naturligt næste skridt i bureaugruppens strategi, smelter de to bureauer nu sammen til ét bureau med 65 medarbejdere fordelt på lokationer i henholdsvis Aarhus og København.

Med en stærk kreativ base og tilsvarende digital know-how som udgangspunkt betyder det, at ZUPA fremover vil dyrke et nyt mantra: “Creative Heart. Digital Mind.”, som skal styrke bureauets fokus på at forløse brands kreativt og digitalt.

Den digitale udvikling har givet kreativitet en større spilleplade og et større potentiale end nogensinde.

– “Creative Heart. Digital Mind.” viser vej, skaber fokus og stiller krav i en tid, hvor mulighederne for at skabe kreativ og effektiv markedsføring er større end nogensinde før. Og hvor mulighederne for kort og langsigtet vækst er enorme, forklarer Petter Pablo Sommerfelt-Venegas, Chief Commercial Officer for ZUPA, som hidtil har fungeret som direktør for ZUPA København.

Den nye ledelse ZUPA bliver, foruden Mogens Kristensen og Petter Pablo Sommerfelt-Venegas, varetaget af Creative & Partner, Mads Mikkelsen, Chief Creative Officer, Jesper Hansen, Chief Operating Officer, Hanne Lindstrøm, Chief Digital Officer, Morten Eskildsen og Chief Traffic Officer, Helle Juul.

Samlet set tæller Spring Group omkring 300 medarbejdere fordelt i Aarhus, København, Hamburg, Manchester og Ho Chi Minh City, hvor den daglige ledelse fortsat bliver varetaget af  adm. direktør Peer Brændholt og bestyrelsesformand Albert Funder.