5 eksempler på brands’ brug af Trump i markedsføringen

Anja Christensen
stud.ling.merc

Brands spiller bold op af Trump-personaen for at skabe opmærksomhed og budskaber omkring brand og produkt. Der er tale om seriøse, politiske budskaber, men også en god portion humor og ironi gør sig gældende i reklamerne.

Her er seks eksempler på, hvordan brands bruger præsident Donald Trump til at skabe opmærksomhed omkring deres brand ved at spille på Trumps karakteristika. Nogle af reklamerne har politiske budskaber mens andre blot er humoristiske. Vi har hentet eksemplerne hos Digiday.

Te-a-me
En reklame af det indiske brand Te-a-me centrerer sig omkring brandets grønne te og som efter sigende kan gøre folk klogere. Videoen lægger ud med at sige, at Trump har skabt bekymringer og at det nok ikke er muligt at stoppe ham foreløbig, men måske kan han blive klogere.

I videoen følger man en special delivery af brandets grøn te til Trump Tower i New York City mens en talskvinde oplister de gode effekter af teen: En sund krop, et sundt sind og en sund balance. Brandets opfordring er: “Please Mr. Trump, drink the tea! For your sake, for America’s sake, for the world’s sake.”

Make sex great again
I forbindelse med voksenudstillingen Sexpo i Sydafrika – der er en udstilling som hylder alle former for livsstil og seksualitet – har man forvrænget den nuværende præsidents ord, så de former teksten til den amerikanske hiphop trio Salt-N-Pepas sang ‘Let’s talk about sex’.

Videoen er klippet sammen af forskellige TV-optrædener af Trump og spiller selvfølgelig på Trumps slogan: Make America Great Again.

Fritz-Kola
Det tyske reklamebureau Blood Actvertising stod bag plakater med teksten mensch wauch auf, som blev hængt op under G20-topmødet i Hamborg, der er hovedsædet for cola-mærket Fritz-Kola. Også plakater med Putin og Erdogan med samme motiv blev hængt op.

Yo Sushi
Reklamen for det britiske brand Yo! Sushi er en del af flere parodireklamer fra forskellige brands omhandlende Trump. Ifølge Digiday var de fleste af parodireklamerne kun negative, men Yo! Sushis var en af de visuelle mest uventede og nok mere humoristisk.

Yo! Sushis parodireklame spiller selvfølgelig på Trumps hårstil og hudfarve grænsende til det laksefarvede.

TyC Sports
Den argentinske sportskanal TyC udråbes af Digiday til nok at stå som den mest successfulde Trump-reklame. Den blev lanceret i forbindelse med Copa America, der er det sydamerikanske fodboldmesterskab, men turneringen fandt også sted flere steder i USA.

Videoen er en promoveringsvideo af det argentinske fodboldlandshold produceret af sportskanalen og viser billeder af stjerner som blandt andre Messi. I baggrunden kan man høre Trump tale om hvor farlige udefrakommende folk er for USA, alt imens billeder af de argentinske landsholdsspillere vises.

Videoen spiller på modsigelsen i fodboldpræstationerne og Trumps voice over-udtalelser.