Sundhed.dk lancerer landsdækkende kampagne

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Bag den nye kampagne, står et nyt bureau. Filmen er lavet af Shoot Happens.

I dag lancerer sundhed.dk en kampagne, der skal sikre synlighed omkring portalen og hjælpe folk til at forstå, hvad man kan på sundhed.dk.

Bag kampagnen står Farmen Communications, der blev valgt som bureau i slutningen af 2017 via et mini-udbud med et budget på 1,1 mio. kr med tre bureauer involveret.

”Normalt kaster jeg mig sjældent over bureaukonkurrencer, men det var et vigtige budskab som jeg rigtig gerne ville være med til at sprede,” siger direktør og partner i Farmen Communications Nele Normann.

Konceptet bag kampagnen er udviklet af Farmen Communications og filmen er lavet af Shot Happens og Casper Hjulmand.

Budskabet i kampagnen, er at man blot skal søge eet sted, nemlig på sundhed.dk i stedet for at google sig frem til f.eks. 11.500.000 resultater, når man søger på ordet feber.

Bag sundhed.dk står staten, regionerne og kommunerne.

“Efter første præsentation af kampagneoplægget var vi slet ikke i tvivl. Farmen havde lavet et super stærkt koncept og det var så gennemarbejdet, at vi næsten kunne køre kampagnen med det samme,” siger Christina Ove Holm, presse- og markedsføringsansvarlig hos sundhed.dk om valget af Farmen Communications.

Kampagnen, der blev skudt i gang i morges med en kop te og Kleenex-pakker til de rejsende med sloganet: Influenza eller bare mandag består udover filmen af outdoor (landsdækkende Abribus, pandevæg samt lightbokse på Kgs Nytorv og Nørreport metrostation), 0nline bannere og SoMe, helsides annoncer i Jyllands-Posten og Helse. Derudover Bio og OBS spots.

Bag sundhed.dk står Danske Regioner, Sundheds- og Ældreministeriet og KL.