I går blev E-handelsprisen 2012, som FDIH står bag, uddelt for 12. gang.
Online tøj-shoppen Smartguy.dk blev den store vinder idet de både vandt bedste B2C samt den overordnede pris: E-handelsprisen.
Smartguy fik ifølge juryen prisen for at være ‘en rollemodel for store dele af dansk e-handel, da de har udviklet sig med ny teknologi, forbrugerrettede initiativer og konstant vækst samt ikke mindst indtjening’.
Smartguys marketingchef, Nynne Weile fortæller til Bureaubiz, at man er glade for prisen, der viser, at man som lille iværksættervirksomhed har gjort det godt.
Nynne Weile fortæller videre, at man udvikler alt in-house som et samarbejde mellem de fem personer i marketingafdelingen og de 30 ansatte i IT-afdelingen.
E-handelsprisvinderen har indtil videre klaret sig uden en mobilversion af deres onlineshop, men den er ifølge marketingchefen lige på trapperne:
“Vores website har fungeret fint nok på mobilen og ipad, og vi kan se en stigende omsætning fra de to platforme, men med den nye mobilversion bliver det mere simpelt og brugervenligt”.
Mens Smartguy.dk har klaret sig uden bureauhjælp, er en anden vinder kendt for at samarbejde med flere bureauer. Det er Danske Bank, der vandt Cross Channel Integration kategorien og som har samarbejdet med blandt andre In2Media med udviklingen af netbank universet – herunder både iPhone og iPad.
Den samlede vinderliste ser således ud:
- Social Commerce Prisen: Unisport
- B2C Prisen, mindre virksomheder: Autobutler
- Cross Channel Integration-prisen: Danske Bank
- B2C Prisen: Smartguy.dk
- Mobil e-handel og services: AO Johansen
- Juryen: AO Johansen går forrest, når det gælder brugen af tekniske mulgiheder som geo-tagging og streg- og QR-koder via kameraet.
- Cross Border Prisen: Novasol
- B2B Prisen: Lemvigh-Müller
- Start-up Prisen: Autobutler
- Online kundeservice: Nykredit
- Årets E-handelspris 2012: SmartGuy.dk
- Juryens specialpris 2012: Saxo.com
- Brugerprisen: Unisport