Øresundsbro Konsortiet i bureaukonkurrence

Peter Engholm
25@mail.dk

Kører det dansk-svenske forløb efter det land med den skrappeste lovgivning – i dette tilfælde Sverige.

Øresundsbro Konsortiet er ved at have afsluttet prækvalificeringen i sin bureaukonkurrence, hvor 5-6 bureauer forventes at kvalificere sig til den afgørende runde.

De udpegede bureauer får sandsynligvis besked i morgen, fredag … og så er dén ikke længere, rent informativt.

“Vi minder i denne forbindelse mindre om en offentlig myndighed, og mere om et aktieselskab. Vi har to ejere, den danske stat og den svenske stat, og vi følger det land med det tough’este regelsæt – i dette tilfælde det svenske. Derfor oplyser vi intet fra processen,” siger indkøbskoordinator i Øresundsbro Konstortiet, Martin Reinholtz.

Men I er snart i mål med de bureauer, der nu skal i finalen. Vil du fortælle hvilke?

“Nej”

Heller ikke hvor mange bureauer, der har deltaget i prækvalifikationen?

“Nej, det næste, vi offentliggør, bliver vinderen af konkurrencen”, siger Martin Reinholtz.

Konsortiets nuværende bureau er Propaganda McCann.