10 bud på marketing trends, der vil rykke i 2016

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Årsskiftet nærmer sig – og dermed opgørelser og forudsigelser. Carat har kastet sig over sidstnævnte med en række bud på marketing trends i 2016.

Mediabureauet Carat præsenterede i denne uge sin årlige trends analyse og dermed bureauets bud på de 10 største trends, der slår igennem i 2016.

De 10 trends, som 50 marketingfolk var mødt op for at blive inspireret af, har Carat delt op i 5 mikrotrends og 5 medietrends og selvom content ikke er en ny trend, indgår det som en af de nye trends, fordi virksomheder fremadrettet skal arbejde med content på en anden måde.

Faktisk vil content få så stor en indflydelse, at det vil fylde hele marketingbudgettet om fem år. Det forudser Heidi Boye, der er strategisk director hos Carat og PhD i forbrugeradfærd.

Carats 10 trends i 2016 – og eksempler på virksomheder, der har taget nogle af de trends til sig – kommer her:

1. Genovervej loyalitet

Hvor mange forbrugere er loyale, når det kommer til stykket? Er klubmedlemmer loyale, eller er de blot medlemmer for at få point og dermed rabat?

Svaret er, at de fleste forbrugere er loyale mod de brands, der gør det nemt for dem og mod de brands, de lige kan komme i tanke om. Derfor handler det om at tænke loyalitet i forbindelse med tilgængelighed og top-of-mind.

Det gjorde McDonald’s i Singapore noget ved, da deres udfordring var, at forbrugerne spiste morgenmaden on the go, men ikke så mange kom ind på McDonald’s. Det lykkedes fastfoodkæden at ændre dette ved at blive en del af forbrugernes morgenrutine gennem telefonen, som er noget af det første –  hvis ikke det første – de fleste tager fat i om morgenen.

En amerikansk onlineskobutik lykkedes med at blive top-of-mind hos forbrugerne ved at kombinere online shoppen med en slags fysisk virksomhed, som ikke eksisterer i virkeligheden.

2. Automatisk shopping

Igen handler det om at gøre det nemmere for forbrugerne. Kan du skabe loyalitet ved at automatisere indkøbsprocessen i din produktkategori?

F.eks. ved at forbrugeren ikke behøver at tænke over, hvilket brand, han/hun skal købe næste gang, men blot genbestiller.

Der findes teknologi i dag, så forbrugeren blot behøver at trykke på en knap for at (gen)bestille dagligvarer eller andre produkter.

F.eks. når man skal have ny kaffe:

Eller hvis man ikke vil løbe tør for øl. Det digitale køleskab kan fortælle dig uanset, hvor du befinder dig, hvor mange øl du har, hvor kolde de er, og hvornår dit yndlingssportsteam er i tv.

Ved at gøre købet relevant i tid og sted, kommer det digitale køleskab tæt på forbrugeren og brandet vil med stor sandsynlighed blive det næste valg, når der skal købes øl.

Powatag er en slags MobilePay, blot endnu smartere. Ved at tage et billede med mobilen af et par sko, kan man købe dem med det samme. Det gør det nemt for forbrugeren at foretage købet.

https://www.youtube.com/watch?v=or0L7UnaP6g

3. Forbrugerkontrollerede butikker

Når en forbruger vil vide noget om et emne, ligger internettet og de sociale medier lige for fødderne. Den viden, kan butikkerne vælge at blive en del af.

I erkendelse af, at Nettos ekspedienter måske ikke ligefrem er de største vineksperter, har Netto indgået et samarbejde med Vivino, som er den app, mange vininteresserede bruger, når de vil vide noget om den enkelte flaske vin.

Også brugere af virksomhedens produkter kan være med til at inspirere nye kunder. Hos amerikanske Cabela’s, der sælger fritidstøj, har man valgt at lade andre kunder fortælle om deres oplevelser med tøjet via opstillede skærme i butikken.

Et amerikansk stormagasin – Norstrom – har taget forbrugernes adfærd på Pinterest til sig på en sådan måde, at de fysiske butikker er indrettet efter de produkter, som forbrugerne finder mest interessante på det sociale medie.

Det handler altså om at slippe kontrollen og bringe forbrugernes forslag, anbefalinger og adfærd i spil i butikkerne.

4. Deltag i samfundsdebatten

Brands skal tage del i samfundsdebatten og ikke være bange for at tage kontroversielle emner op. Det forventes måske endda ligefrem af dem i disse tider, hvor alle via sociale medier er med til at udtrykke holdninger. Det er dog endnu ikke mange brands, der har haft modet til det.

Når man gør det, skal man passe på ikke at være medløber. Man skal komme med sin holdning, før det er ’mainstream’, så man viser at man har noget ægte på hjerte.

Til gengæld skal man også være klar til at man kan få nogle forbrugere imod sig og det skal derfor være en kalkuleret risiko man foretager.

Som eksempelvis Starbucks, der for nogle år siden, stod frem og sagde, at man var for homoseksuelle ægteskaber.

Og Coca-Cola, der sidste år ved Superbowl viste en reklame hvor der blev sunget America The Beautiful på forskellige sprog og ikke på engelsk, hvilket en del amerikanere fandt kontroversielt.

Endelig trak det irske ølmærke Guinness sig sidste år som hovedsponsor ved New Yorks paradefejring af den irske nationaldag St. Patricks Day, fordi arrangørerne ikke ville lade homo- og transseksuelle deltage i arrangementet.

Guinness vidste godt, at de gik imod en del af deres kerneforbrugere, men til gengæld fik de opbakning fra en del yngre forbrugere, som vil være deres nye kernemålgruppe i mange år fremover.

5. Del dit produkt

I dag vokser en generation op med den indstilling, at man lige så godt kan dele et produkt i stedet for at købe det.

Virksomheder skal overveje, hvordan de kan gøre deres services og produkter til en del af den trend.

I Japan kan man f.eks. købe et lys (en diode) på sin paraply, der signalerer, at andre kan komme med ind under paraplyen i tørvejr.

Airdonkey er en service til folk, der gerne vil leje deres cykler ud. Dvs. forbrugerne har selv produktet, men airdonkey hjælper med en model og et kit, der gør det muligt at lade andre låse cyklen op og låne den i en given periode, hvor man ikke selv bruger den. Måske mens man alligevel er på arbejde?

En anden delefacilitet er Sharedesk, hvor man som virksomhed kan stille overskydende kontorfaciliteter til rådighed, som andre kan tjekke ind i et par timer, hvis man mangler et fysisk sted at sidde og arbejde.

https://www.youtube.com/watch?v=-bxvFu63wYI

Eller byggemarkedet Homedepot: Rent a tool. De stiller en platform til rådighed, hvor forbrugerne kan dele deres værktøj med hinanden.

Medietrends:

6. Det nye Facebook

Facebook skal ikke bruges til at jagte så mange likes som muligt, men til at kvalificere forbindelsen til forbrugerne.

Det forstod sennepsmærket Grey Poupon, da de fokuserede på kvalitet i stedet for kvantitet i deres Facebook kampagne, hvor man skulle godkendes for at kunne like Grey Poupons Facebookside.

Toyota i Norge brugte Facebook til at øge antallet af prøveture. Facebook blev brugt til at rekruttere hybrid-ejere, som ville give potentielle købere en prøvetur i deres egen bil – helt gratis.

7. Konversationer uden ord

Det handler om den nye måde at kommunikere på, nemlig med emojis. Domino’s Pizza har taget emoji til sig og har som de første gjort det muligt at bestille en pizza blot ved brug af en – pizza – emoji.

For nylig lancerede flyselskabet Norwegian en kampagne, hvor man ene og alene brugte emojis til at fortælle om den nye rute til Las Vegas.

8. Content skal sættes fri

Content skal handle om at have et stærkt koncept og derefter lade indholdet leve på tværs af platforme. Marketingbudgettet vil med tiden blive erstattet af et content-budget, advokerer Carat for.

Et eksempel på en virksomhed, der lever sit content helt ud, er Red Bull, der iscenesætter events og så lader forbrugere og medier bringe indhold omkring deres events.

Også Spies slipper content fri med deres City Hack, hvor de lader forbrugerne beskrive forskellige storbyer inden for forskellige vinkler som mode, mad, sport, fotografering, børn og interiør.

http://www.spiesbloggen.dk/tag/madrid/

Det samme har GoPro gjort med Show us what you’ve got

Forbrugerne er de bedste til at tage de fedeste billeder med kameraet og Go Pro har derfor stillet en platform til rådighed, hvor de kan uploade billederne.

https://gopro.com/awards

9. Den skjulte forbruger

Søgning på nettet er i stigning, men flytter ind på nogle andre platforme.

Forbrugerne har efterhånden vænnet sig til at kunne få hjælp fra f.eks. Momondo eller JustEat, og man kan som virksomhed vælge at indgå samarbejde med sådanne platforme.

Eller man kan udvikle sit eget ligesom Arla har gjort det med opskrifter på Karolines Køkken.

10. Data samarbejde

De fleste virksomheder har en bunke interne data. Måske kan de data blive endnu mere værdifulde, hvis man sammenlægger dem med andre virksomheders data.

Eksempelvis har henholdsvis TV 2 & Ebay og Ekstra-Bladet & Superbrugsen indgået datasamarbejder, hvor man kombinerer medie- og shoppevaner og efterfølgende kan målrette reklamer direkte til relevante seere henholdsvis læsere.

Også Nike har indgået et samarbejde med 02, der er en platform med sportsindhold.