Af Peter Engholm 25@mail.dk

11 arbejder er shortlistet i CCA’s filmkategorier. De 6 i Internet folder sig ud i alle retninger, mens de 5 i Cinema & TV er mere klassiske. Se dem her.

Efter at have set næsten 90 film har juryen i Creative Circle Award ikke kun skudt sig ind på niveauet for 2015, men også nomineret et felt på 11 film, fordelt på 2 kategorier.

Flere af filmene har allerede gjort sig gældende i andre awardshows, bl.a. Interfloras Odd Love, Spies’ Do It For Mom og batteri-filmen ‘Jeg troede vi sad og hyggede os’, som i forrige uge (under titlen Fucker med grundvandet) vandt TV 2’s brugerpris, Adwars.

”Vores opgave er at identificere det bedste fra året – ikke om det er nyt i awardsammenhæng. Shortlisten er et historisk dokument – så når vi om 50 år kigger tilbage, kan vi se, hvad der var repræsentativt for det bedste i 2015,” siger Anne Glad.

Eksperimentering

Hun er juryformand i CCA-kategorierne Film – Cinema & TV og Film – Internet, og på sidstnævnte træder flere tendenser frem:

”Internettet er velegnet til at brede eksperimenter ud. Det udnytter ikke kun Anton Berg, men også CBB, til ikke bare at bringe en film. CBB-kampagnen tager afsæt i at rekruttere mennesker, og castingen er en del af kampagnen,” siger Anne Glad, som ser en tendens i, at engageringen af medier bliver en del af den kreative løsning.

Følelser og relationer mellem mennesker er ikke kun udtalt i de to nævnte film, men også hos afsendere, der for år tilbage kunne have haft deres plads i en OBS-blok:

”Både Efterskolerne og Elretur viser fornyelse – Elretur med et nyt take på løftet pegefinger-kategorien. Efterskolerne er for så vidt en klassisk humoristisk fortælling, men som også berører følelser og modning – ikke kun hos barnet, men også forældrene,” siger Anne Glad.

Ukendt og usædvanlig

Internet-shortlisten rummer en – i awardsammenhæng – mindre kendt film, og en mildt sagt usædvanlig kunde: Sjællands Amatør Bokse Union.

Stig Lauritzen, der delte juryformand-tjansen med Anne Glad, siger om det dokumentaristiske indslag fra boksemiljøets rødder:

”Bokse-unionen har ikke 5 øre til at lave klassisk reklamefilm, men takket være lav pris på teknologi kan man tage et kamera på nakken – og få en fantastisk indsigt i denne verden. Det er en stil, der er kommet frem de senere år.”

  • Anthon Berg

    
The Valentine Experiment


    Robert/Boisen & Like-minded og Gobsmack

  • CBB

    Genoptage kontakten

    
&Co

  • Efterskolerne i Danmark

    
Dine forældre vil savne dig

    
Kommunikationsbureauet København
  • Elretur


    Jeg troede vi sad og hyggede os

    
Circus Alphaville og Sunrise
  • Sjællands Amatør Bokse Union


    Tag Kampen ind i Ringen


    WeMakeColors

  • Spies Travels

    
Do it for Mom

    Robert/Boisen & Like-minded og Gobsmack

FILM – CINEMA AND TV

  • Den Kongelige Ballet


    Svanesøen


    New Land

  • Interflora


    Odd love

    
Brandhouse

  • Interflora


    Bedsteforældre

    
Brandhouse

  • Puzzible


    Puzzible disease

    
Fosbury

  • TV 2

    
Danish Music Award – Diller spot

    
TV 2 Marketing

Kommentarer

  1. Der er så mange så meget bedre film og arbejder derude, men år efter år skal det her indspiste show gentage sig selv. Balslev og Werner nomineres pr automatik (uanset hvad de laver), det samme gælder Bacon og der danner sig et genkendeligt billede af rygklapperi blandt venner og bekendte, som gør hele CCA til en farce.

    Så smider man en off-film eller to ind, bare så ingen kan gennemskue, at der kun reelt er nomineret to.

    Se statistikkerne: det er de samme hvert eneste år de sidste fem år. Og der er kun én der har vundet guld for instruktion nogensinde (gæt hvem).

    Hvis man I ramme alvor mener at det er retvisende, og ikke en omgang utroværdigt selviscenesættelse, så er der vist snart nogle der skal råbe af kejseren er nøgen – og har været det i mange år.

    Det er bare ærgerligt, for der er faktisk virkelig mange gode – og langt bedre – film derude.

    Og det er også ærgerligt for dem der bliver nomineret. For respekten for en placebopris er lige så stor som for den i artiklen nævnte Zulu Adwars. Nul.

  2. Kære Anne Glad,

    Jeg er nok ikke helt enig med “man bliver så træt”, men synes alligevel han/hun kommer med nogle stærke pointer.

    År efter år ser vi dét han fremhæver som en slags branchenepotisme, ligesom man nogle gange ser det i filmbranchen, nemlig at der er “én måde at lave film og vinde priser på” og at der derfor – ihf i mine øjne – bliver overset nogle vanvittigt gode og stærke film.

    Det er ikke kun kedeligt, det er også utroværdigt. Det svarer til, at man hvert år ser den samme instruktør vinde Oscar, fordi han følger den samme formel eller fordi alle kan lide og respekterer ham.

    Al ære og respekt for de to meget dygtige herrer, som bliver nævnt ovenfor, men det er vel ikke så exceptionelt dét de gør? Og det er i mine øjne ikke bedre, hvert år, end alle andre – at kopiere film og lave dem til reklamer (hvad enten det er “Black Swan” eller “Grease”) virker som et underligt kriterie at give så meget kredit.

    Og så virker det pludselig “lidt for tilfældigt” det hele, at det konsekvent er det samme mennesker og bureauer der får kredit i Danmark.

    Men er spændt på at høre hvad dine argumenter er for, at vi ser det samme mønster år efter år til det her awardshow.

  3. Hvordan kan filmen for balletten og filmen for bokseunionen være shortlistet her, når balletfilmen tydeligt er en craft-kategori uden “advertising” grundlag, og boksefilmen tydeligt har manglet en tekstforfatter med storytelling erfaring. Begge film er umådelig kedelige, og jeg kender flere andre film til advertising kategorien, som har vakt stor interesse og begejstring både hos målgruppen og branchefolk, som end ikke er på shortlisten. Det virker virkelig besynderligt.

  4. @Man bliver så træt og Peter Kristoffersen:

    Prøv at komme med nogle eksempler på film, der mangler på listen?

  5. Nu er man som juryformand desværre ikke stemmeberettiget, så jeg kan ikke tage æren for, hvordan shortlisten ser ud. Men jeg er også meget nysgerrig efter at høre, hvilke arbejder der savnes? Er der allerede et boykot i gang, så arbejderne slet ikke er sendt ind? Jeg kan dog ikke genkende det indspiste – tværtimod oplevede jeg en jury, som arbejdede samvittighedsfuldt og seriøst.

  6. Normalt svarer jeg ikke på anonyme kommentarer, men bliver nødt til at gøre opmærksom:

    Juryen der har valgt de shortlistede – er en gruppe af folk der alene er udvalgt udfra deres meritter.

    Voteringen hemmelig og til forskel fra andre awardshows.

    At tale om at noget er indspist er derfor både useriøst og helt uden hold i virkeligheden.

    Desuden er shortlisten markant bredere i år, og består af Nicolas Rafn, Meeto, Niels Nørlev, Andreas Kofoed, Oliver Zahle, Casper Balslev, Martin werner, Rune milton så vi har svært ved at se problemet.

    Begge anonyme pointer handler vel mere om at man kan være uenig med juryen.

    Det kan vi i CC ikke gøre noget ved, men vi kan med ro sindet sige
    – at juryen i al fald er mere kvalificeret til at vurdere reklamefilm, end dem der kommenterer.

  7. @Aske: Helt enig

    @Finn Graversen:

    Det kan jo godt være en “kende” farligt at gøre, da jeg ikke ønsker at bringe andre ind i denne diskussion (derfor jeg ikke gjorde det i første ombæring) – eller at få “objektive” argumenter mod andres værker, da de så ikke selv kan svare for sig medmindre de tilfældigvis falder over denne tråd. Men for god ordens skyld, kan jeg da godt nævne nogle få, vel og mærke med den eftertrykkelige bemærkning, at jeg desværre intet har haft at gøre med disse ellers fremragende film.

    “Ford: The Family”, der både er banebrydende for branchen, fordi det er en historie om noget så anti-reklamet som skilsmisse og samtidig er long-format. Desuden handler den meget lidt om Fords eget brand, hvilket også er enormt langsigtet (næsten Coca Cola klogt) og unikt. En film der er gået verden rundt netop pga dette, men ikke engang shortlistes.

    “Bakkedal: Traffic Jam + Rush Hour”, der med sin enkelthed og stramme eksekvering rammer plet på både budskabsniveau og tone-of-voice – samt skiller sig ud fra den gængse reklameblok.

    “Fakta: Flaskeautomat” der, selvom formatet er genbrugt over mange år, rammer essensen af dét der har gjort Fakta (tidligere) til et solidt brand.

    “”Red Barnet: Tag Stilling Før Du Stemmer” der må siges at have delt vandene og måske netop derfor burde have været nomineret – fordi den skabte debat med sin enkle og klare kommunikation omkring et svært emne.

    “Fair Welcome: Don’t Label”, i samme boldgade som den ovenfor, men på både budskabs- og storytellingniveau langt skarpere og strammere end størstedelen af de nominerede og ligesom “Ford” også er gået verden rundt pga. dette.

    “Rådet for Sikker Trafik: Balletten” der allerede har fået æren af at vinde året biografreklame og som, ligesom Bakkedal reklamerne, med enkelthed og intelligent storytelling rammer plet på sit budskab. Også én af dem, der er gået verden rundt men som CCA åbenbart “overså”.

    Kunne i virkeligheden blive ved… Og der er da også mange flere, som fortjener at blive nævnt.

    Nogle af dem er, givet, også gengangere fra andre år, men alle har dét tilfælles, at de ikke bare har “lånt” en spillefilms indhold og æstetik, men har haft en god idé, et brandhøjt niveau af storytelling samt den RETTE eksekvering heraf (ikke bare film for films skyld, men intelligent anvendelse af de filmiske greb som filmen har brug for).

  8. @Lauritzen: Undskyld, men sikke da noget vrøvl. Citat: “Juryen i al fald er mere kvalificeret til at vurdere reklamefilm, end dem der kommenterer”.

    Det fordrer, at I har fundet endegyldige kriterier, man ikke kan skyde igennem, for hvad den “perfekte jury” er og at I kan afgøre, hvem der skriver herinde. Ingen af delene tilfældet og endnu et eksempel på, hvor højtravende det bliver hos CCA.

    Jeg afslører ikke min identitet, fordi denne branche er så tilstrækkelig lille og indspist (og meget nemt bliver pigefornærmet), at man ikke må have en holdning – ihf. ikke denne slags holdninger. Hvis man gør sin holdning til kende offentligt, kan man forvente at blive både udstillet og at miste kunder og kontakter. Se bare McCanns CEO.

    Men for én der oprindeligt kommer fra filmbranchen og har en baggrund der så RIGELIGT må siges at være kvalificeret til at vurdere både film og reklamefilm – såvel akademisk som fagligt – kan jeg med eftertrykkelig sikkerhed forsikre dig om, Stig, at I på ingen måde kan sikre jer en upartisk jury eller for den sags skyld kan vide om de er mere kvalificerede, bare fordi de har vundet priser tidligere – faktisk er lige præcis den model jo vanvittigt kritisabel. For hvordan er det ikke en opskrift der ikke næsten garanterer, at det er de samme modeller og formler (og mennesker) der vinder igen og igen?

    Men tak for dit svar Stig, for jeg er helt enig med dig i, at det her handler om at folk VIRKELIG ikke er enige med jer. Og sådan er det jo bare – ligesom når anmeldere anmelder film. Det er subjektivt. Kvalificeret, men subjektivt til syvende og sidst.

    Og når det kommer til stykket, så synes jeg det er interessant, at CCAs svar på denne type kritik – som jo langt fra må siges at være første gang I får den (så småt hvert år at det bliver et ivrigt diskussionsemne) – er, at I gør alt rigtigt og at kritikken ingen merit har. Men nu vil vi – den uvidende pøbel, der ikke skal forsøge at gøre sig kloge på noget, som I åbenlyst er de eneste der ved noget om – skynde os at lade jer køre det show som I ønsker det.

    Og så kan vi i mellemtiden koncentrere os om det store udland, hvor det sjovt nok ikke er de samme – heller ikke danske – der vinder og nomineres hver gang.

    Angående din statistik, så glæder jeg mig til at se, at der er en eneste af alle dem du nævner, der vinder noget – udover dem der altid gør.

  9. Man bliver så træt:

    Af at der hvert år er folk der føler sig så forsmåede over at de ikke vinder, og du er tydeligvis en af dem.

    Og hvordan kan jeg vide at du ikke er kvalificeret? For så havde du været inviteret med i juryen. Det er du tydeligvis ikke, for så ville du kende flowet og vide at juryen rent teknisk ikke kan være indspist lige som den fx er i True Award.”

    Dem der vinder er dem der vurderes af de bedste inden for branchen. Og er dit arbejde ikke på listen er det fordi folk som os har ment det ikke var værdigt.

  10. ATT: En af de meriterede + andre konger i CCA

    Der blev spurgt, hvilke værker man synes manglede på listen. Peter Kristoffersen har ganske fint kommet med en række eksempler. Den vildeste af dem efter min mening er Don’t Label som jeg rent faktisk så i første omgang kun fordi den fik roser og spalteplads i udenlandske branchemedier. For mig at se er det svært at sætte den under fx. den med bokseunionen. Måske de bare ikke er indsendt i advertising kategorien begge to, det aner jeg intet om. Men der er flere eksempler på værker, der giver anledning til spørgsmålstegn, når de ikke shortlistes. Rådet for Sikker Trafik fx. (Hvis de alle rent faktisk blev sendt ind).

    Kommenter gerne på det, for vi andre med mange års erfaring ved helt sikkert ikke nok om god kommunikation, så det håber vi at I vil lære os.

  11. @Peter Kristoffersen: Respekt for at fægte med åben pande og komme med et bud på film, der kan savnes.

    Vi har så spurgt ind til det, og kan fortælle, at fire af de film, du nævner ikke er indsendt og derfor af gode grunde ikke har kunnet bedømmes.

    Til andre af kommentarerne om indspisthed – her er en artikel om, hvordan juryen udvælges og hvordan arbejdet foregår:

    http://www.bureaubiz.dk/Nyheder/Artikler/2015/Uge-19/Resultater-i-11-awards-sammensaetter-CCAjuryen

  12. @Finn Graversen: Mange tak for svaret, dog mangler der jo lidt et svar på, hvilke tre det så er der trods alt har været med i puljen og hvilke årsager der kunne være til at de i ramme alvor vurderes som mindre gode arbejder end dem der er valgt.

    Jeg ved ikke hvilke der ikke er indsendt, men er da enig med Aske i, at det kan være meget svært at gennemskue – hvis der er tre af dem jeg nævner, som er indsendt – hvordan de undgår at blive nomineret til fordel for dem der er valgt i år.

    Her tænker jeg måske særligt på Ford, Bakkedal, Rådet for Sikker Trafik og Fair Welcome der alle virker markant skarpere, bedre kommunikeret og eksekveret end op til flere af dem der kom igennem nøglehullet.

    Men det kan selvfølgelig hænde at være dem der ikke er blevet indsendt? Og så er forklaringen jo pludselig ret indlysende. Haha.

    Kan vi få et mindre “politisk korrekt” og konkret svar Finn? Nu hvor vi andre blev bedt om at være så konkrete, kunne man godt forvente / håbe på den samme gestus tilbage.

  13. Fair Welcome og Red Barnet var indsendt.

    Jeg kunne selv vældig godt lide Red Barnet, da jeg så den.

    Men jeg må også tilføje, at jeg har fulgt branchen i snart 30 år og har oplevet et hav af awards – og tilsvarende diskussioner.

    Der har været enkelte gange, hvor jeg officielt har givet udtryk for en holdning til juryers arbejde, men man må også holde fast i, at det er en subjektiv afgørelse, og det er kritikken også. Der er ikke en facitliste.

    Det er helt relevant at diskutere listerne og vinderne, og det skal man vel også for at udvikle branchen.

    Men der er ikke noget i denne situation, der efter min mening kan danne grundlag for at miskreditere juryen som sådan.

    Jeg mener faktisk – ud fra hvad jeg har af kendskab – at Creative Circle er nogen, der virkelig arbejder på at skabe en fagligt funderet afgørelse.

  14. Det er helt ok Finn. Jeg forstår også udemærket at det bliver subjektivt til en vis grad. Selvfølgelig gør det det. Men nogle gange er der bare ting, der stikker alvorligt ud, hvor man som ikke-jury står og måber. Hvis både Fair Welcome og Bokeunionens film sendes til Cannes, hvilken ville man spå som favorit?

    Bare for at sige, det kan virke besynderligt, når noget der går klart ud over det gængse kreativt, budskabsmæssigt og eksekveringsmæssigt vurderes til at være ringere end noget, man burde have forventet den garvede jury ville have bedømt jævnt arbejde i bedste fald.

  15. @Finn Graversen:

    Jeg er faktisk enig med dig. I lyset af dine kommentarer, har jeg en bedre forståelse for valget af nominerede og mener heller ikke det er på sin plads at anfægte deres integritet på den måde som vi her har gjort (i brede termer).

    Jeg må dog tilslutte mig Askes kommentarer vedrørende Fair Welcome. Red Barnet kan jeg godt se, at man på eksekveringsniveau kan afskrive fordi den filmisk ikke er så stærk (den mangler ret tydeligt en garvet instruktør og noget filmisk erfaring i det hele taget), men FW virker både konceptuelt og fortællemæssigt utroligt stærk ift at den ikke er nomineret.

    Begge film fortjener dog i mine øjne en nominering fordi de på idé, indsigt og budskab er utrolig skarpe og kommunikerer deres indhold på en intelligent måde.

    Selv uden at sammenligne (da jeg ikke ønsker at tage noget fra dem der trods alt er blevet nomineret), vil jeg da også mene, at de to film kan vinde priser mange steder.

    Og ærlig talt er det svært at se, at de ikke både fortjener en plads men da nok også en bronche/sølv/guld. Det der dog er tilfældet for begge er, at de er baseret på NGO’er og at de er ret provokerende i deres kommunikation. Måske er det ikke falder i juryens smag i år (selvom jeg mener, at de burde være dygtige nok til at se udover det – ligesom en dygtig filmkritiker der anmelder børnefilm selvom han hader dem), men jeg tror vi vil se, at de høster priser andre steder, hvor man kan stå tilbage med tanken – hvis de vandt der, hvordan kunne de så undgå en nominering til CCA?

    Men det er jo set før. 🙂

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club