I går kom Bo Søby Kristensen, adm. direktør i Bysted A/S, med en usædvanlig kritik: Designbureauet var blevet udvalgt til at levere løsninger til det offentlige, men glæden var iblandet et savn over bureauets nærmeste konkurrenter. Fordi prisen reelt var eneste udslagsgivende parameter, faldt de førende designbureauer – til fordel for især trykkeriers DTP-afdelinger.
Nu følges kritikken op på brancheplan. Hos Danish Design Association (DDA) har man viderebragt bureaulisten for SKI’s rammeaftale for visuel design og identitet. Selv har SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) ikke offentliggjort den endnu, og det skyldes, at man nu er inde i den såkaldte stand-still periode – efter bureauerne er valgt, og før kontrakten er underskrevet – hvori der kan klages.
Og dét agter “en massiv flok” at gøre, oplyser Gitte Just, der er direktør i DDA.
“Vi har som forening ikke klagemulighed, men det har vores medlemmer, og vi ved, at 20 af dem vil benytte sig af den. Det er rigtig vigtigt, at det sker, for vægtningen i rammeaftalen forkert, da den jo drejer sig om visuel kommunikation, ikke pris. Det har givet en ganske uhensigtsmæssig fordeling på listen, når produktion og implementering vejer lige så meget som erfaring med kreative udviklingsopgaver og rådgivning,” siger Gitte Just.
Brancheforeningen havde sin andel i, at den hidtidige rammeaftale for visuel design og identitet blev annulleret, og man var høringspart i processen, der ledte op til den nye aftale.
“Vi fik ændret flere ting undervejs, bl.a. ophavsretten til arbejderne, der som udgangspunkt lå hos kunden. Nu ligger det – helt naturligt – hos bureauet. Bod og 3. mandsrettigheder var ligeledes i kundens favør, og det fik vi også gjort noget ved, hvilket vi opfatter som en stor sejr. Men vægtningen – hvor pris udgør halvdelen – blev der desværre ikke pillet ved,” konstaterer Gitte Just.
I en anden brancheforening, DRRB, genkender formanden Jan Olsen den uforholdsmæssigt store vægt på prisen, når det gælder kommunikationsydelser.
“Det er mit indtryk, at mange af vores medlemsbureauer holder sig væk fra eksempelvis SKI-aftaler, fordi prisen har en for høj vægt. Bureauerne kan snildt leve op til krav om kompetencer og erfaringer, men falder ofte på prisen, med mindre de giver store rabatter. Og mange bureauer ønsker ikke at have to prisaftaler, én til private og én til offentlige virksomheder,” siger Jan Olsen.
Det har i dag ikke været muligt at få en officiel kommentar fra SKI.
