Børsen har i dag offentliggjort den endelige gazelle-liste, der viser Danmarks hurtigst voksende virksomheder. Den overordnede vinder blev helikopterfirmaet, Bel Air, som på fire år er vokset med 5779 pct.
Men der er også en række bureauer, der har fundet vej til listen – og i modsætning til sidste år er et af dem kommet meget højt på listen. App-bureauet Kiloo har nemlig indtaget 3. pladsen.
Sidste år var det bedst placerede bureau nr. 103. Det var Kundekompagniet fra Dragør. I år er der flere bureauer, der ligger over den placering. Faktisk har hele fire bureauer klaret sig bedre i år med Kiloo i spidsen.
Sidste år var der 17 bureauer på listen. I år er der 23. Men der har i det hele taget været en markant vækst i antal gazeller i forhold til sidste år, så væksten blandt bureauer matcher meget godt den udvikling.
For et enkelt bureau rummer årets liste en særlig hæder. Fireball er for fjerde år i træk kåret som gazelle og det bringer bureauet ind på endnu en liste, nemlig som Supergazelle.
Der er dog endnu en virksomhed til, der kan siges at høre til bureauverdenen. Det er kommunikationsbureauet Operate, hvis datterselskab Operate IT er nr. 1.351 på listen. Men vi har altså ikke taget det med her, da der er tale om et datterselskab.
I relaterede brancher til bureauverden – analyse og produktion – finder man M3 Research i Odense, produktionsselskaberne Moland Film og UitchIscratch som nummer henholdsvis 316, 603 og 528.
Nedenstående oplistning er foretaget manuelt og efter bedste evne, da Børsens liste ikke angiver brancher. Hvis vi har overset nogle, så undskylder vi på forhånd.
Opdatering: Der var tre bureauer, vi havde overset. Det er nu noteret i listen med nummer 221, 674 og 809.
Placering | Bureau | Vækst i procent |
3 | Kiloo ApS |
2883,3 |
10 | Online Medier ApS |
1213,6 |
13 | Atak A/S |
1165,6 |
46 | Crone & Co ApS |
615,9 |
115 | Hello Monday ApS |
403,8 |
127 | Mont Dor ApS |
386,1 |
221 | IIH Nordic | 311,3 |
253 | Konxion ApS |
290,9 |
457 | Sorthvid ApS |
227,0 |
507 | Essencius A/S |
204,4 |
546 | Kundekompagniet ApS |
195,9 |
567 | Fireball A/S |
192,1 |
665 | Kernel Global Aarhus A/S |
173,7 |
674 | Tiger Media | 201,9 |
718 | Novicell ApS |
164,0 |
765 | Søgemedier A/S |
156,9 |
772 | Wølund og Wraa ApS |
155,4 |
779 | Minuskel A/S |
154,9 |
806 | Headnet ApS |
152,1 |
809 | Secoya A/S | 151,5 |
940 | Illumi A/S |
135,1 |
1135 | In2media A/S |
115,7 |
1143 | Vestjysk Marketing ApS |
115,1 |
1271 | Open ApS |
105,5 |
1299 | Lead Agency A/S |
104,0 |
1349 | Subsero A/S |
101,2 |
Man bliver gazelle, hvis man har haft en vækst på mindst 100 pct. over tre år. Børsen har i alt fundet 1357 gazeller i år. Sidste år var det 835 gazeller.