Regeringen og Enhedslisten mener, at de små, reklamefinansierede ugeaviser spiller en vigtig rolle for den lokale debat, og derfor er de blevet enige om, at ugeaviser, dagblade med abonnement, fagforeningsblade, religiøst materiale, telefonbøger og reklamer omfattet af folkeoplysningsloven skal undtages fra afgiften.
Dog kræves det for ugeavisernes side, at mindst en fjerdedel af avisen skal være redaktionelt indhold, hvis de vil undgå afgiften.
Man kunne forestille sig, at nogen, f.eks. Netto, kunne få den gode ide at indsætte 25 procent redaktionelt indhold i deres ugentlige udsendte reklameavis, men det har politikerne naturligvis forudset.
De 25 procent redaktionelt indhold i en ugentlig udsendt avis er ikke det eneste krav, der skal opfyldes for at undgå afgiften.
Blandt andet er der krav om, at ugeavisen ikke kun må have til formål at promovere en bestemt virksomhed eller bestemte produkter.
Men udover, at der er nogle, der helt slipper for afgiften, er der andre, der i det mindste slipper billigere.
Berlingske skriver i dag, at reklamer, der mærkes med EU’s miljømærke, Blomsten, skal betale mindre end reklamer, der er trykt på ikke-mærket papir.
Danske Reklamebureauers brancheforenings nye direktør Tine Aurvig-Huggenberger, siger til Berlingske, at den nye afgift blot er et skalkeskjul for en ny skat:
”Regeringen argumenterer for, at det er en miljøafgift, men realiteten er, at det bare er en ekstra afgift for en del af erhvervslivet. Det er en skidt idé, fordi det vil komme til at koste arbejdspladser i den grafiske branche”.
Samtidig påpeger hun, at blomstermærket endnu ikke er endeligt vedtaget i EU, så virksomhederne ikke har mulighed for at få deres tryksag mærket med blomsten før loven træder i kraft.
Til Bureaubiz siger Tine Aurvig-Huggenberger, at når nogle bliver fritaget, så er der færre til at betale de 480 mio. kroner som staten skal have ind i provenu, og det har den konsekvens, at afgiften bliver endnu højere for de enkelte.
