3 danske brands: Fra Walken til McCartney og Ronaldo

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Netop i disse dage går både B&O og JBS i luften med projekter, hvor man har indgået samarbejder med verdens-stjerner.

Efteråret har været kendetegnet af flere danske brands, der har satset stort ved at involvere sig med nogle af verdens største stjerner.

For en måned siden lancerede Bestseller-brandet, Jack & Jones, sine Christopher Walken kampagne, og netop i disse dage følger både JBS og B&O ved at sætte gang i deres samarbejder med henholdsvis fodbold-stjernen, Cristiano Ronaldo og ex-Beatlen, Paul McCartney.

Fællestrækket er den markante stjerne, men eksekveringen er vidt forskellig.

Christopher Walken spiller en markant rolle i de reklamefilm, som &Co har skabt og som har skabt meget betydelig opmærksomhed.

Paul McCartney spiller en mere diskret rolle som en slags ambassadør for B&O. Han kan komme til at optræde i reklamer, men her og nu gælder det en 10 min lang film, der bygger på et interview.

For JBS gælder samarbejdet lanceringen af en serie undertøj under brandet CR7. Her samarbejder man med Uncle Grey om tilrettelæggelsen af markedsføringen.

Den indledende indsats har omfattet en relativt enkel film, hvor han dribler med en bold sammen med en dreng. Den lægger op til en konkurrence, hvor drenge kunne vinde en tur til Madrid med en ven.

Mediaplanen er umiddelbart ret enkel, når man har med en stjerne at gøre som har over 60 mio. fans på Facebook. Det giver en ret umiddelbar adgang til en stor gruppe forbrugere.

Serien af undertøj rammer butikkerne d. 1. november.

En teaser-film for McCartney-interviewet:

En af Walken-filmene, der har fået flot opmærksomhed:

https://www.youtube.com/watch?v=66srduIhOI8