Af Peter Engholm, journalist

Hjaltelin Stahl, Marketsquare og Dentsu X er sikret mindst 2 One Show Merit Honors for Ikea-casen Cirkulär. Også den danske Schweiz-film er i finalen.

Shortlisten ved The One Show i New York er barberet ned med næsten to tredjedele  – fra næsten 4400 arbejder til ca. 1600 – og hermed kan juryen præsentere årets finalister.

Alle i finalefeltet er som minimum sikret Merit Honors. Enkelte vinder bronze, endnu færre sølv og få håndplukkede får guld. Hvor bureauer, annoncører, produktionsselskaber og andre specialister får vekslet deres finaleplads til, bliver offentliggjort den 19. og 20. maj.

Dansk kreativitet følger gennemsnittet med at få valgt 2/3 fra, idet 9 arbejder på shortlisten er blevet til 3 arbejder i det videre forløb – eller rettere; to arbejder, for det ene er med to gange.

Cirkulär fra Hjaltelin Stahl, Marketsquare, Dentsu X og Ikea Danmark er i finalen i både Public Relations-kategorien og i Integrated. Kampagnen har tre shortlister, så allerede her har de involverede formået at få en god vekselkurs.

Det tredje danske arbejde i finalen ved The One Show lyder umiddelbart ikke så dansk: Robert De Niro og Roger Federer i filmen, No Drama, for Schweiz, og Wirz Communications og Pumpkin Film, begge fra Zurich, er krediteret. Det er det danske sound design- og musikkollektiv Ballad imidlertid også, og Martin Werner har instrueret, Nicolai Monberg har klippet, og Bacon X står for image editing.  

The One Show 2022 – danske finalister

Public Relations
Events & Experiential

  • Cirkulär
    Hjaltelin Stahl, Marketsquare, Dentsu X, Ikea Danmark
    Ikea

Integrated
Integrated Branding Campaign

  • Cirkulär
    Hjaltelin Stahl, Marketsquare, Dentsu X, Ikea Danmark
    Ikea

Film
Online Films & Video – Long Form – Single

  • No Drama
    Wirz Communications, Pumpkin Film, Ballad
    Switzerland Tourism

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club