Lav noget andet.
Det kunne lyde som en barsk besked til en kreativ, hvis den var ledsaget af en opsigelse.
Men de tre ord er med til at holde dagligdagens kreativitet flydende og vital.
For når arbejdsdagen som kreativ er forbi, så handler det netop om at lave noget andet end f.eks. at løse briefs.
Vi har spurgt nedenstående håndfuld om deres hobby, og hvad hobbyen giver dem:
- Morten Grubak, vice president for creative direction hos Zalando
- Christine Smith, kreativ direktør på Butter Agency indtil for nylig. Nu group director of innovation in North America hos Virtue
- Louis Pilmark, kreativ direktør i Pong
- Dorte Nielsen, bestyrelsesformand i Creative Circle og forsker i kreativitet
- Victor Ghaznawi, KK-studerende og podcastvært
Morten Grubak har haft en del hobbyer, bl.a. en sort Ferrari Testarossa fra 1989, der på et tidspunkt brød sammen foran &Co.’s kontor. Men det er kunsten, der – når alt kommer til alt – er hans største hobby:
”Når mine tanker ikke dykker dybt ned i det arbejde, jeg udfører, fokuserer jeg næsten kun udelukkende på kunst. Mit kreative ophav stammer fra gadekultur og graffiti fra 90’erne og de tidlige 00’ere, men jeg har sat min egen kunstneriske karriere på pause for at dyrke min passion for at samle på kunst. Jeg er især fascineret af nye danske kunstnere og foretrækker skulpturer frem for malerier,” siger Morten Grubak og forklarer her, hvad hobbyen – altså kunsten – giver ham:
”Kunst fungerer som en katalysator for refleksion, udtrykker følelser, udfordrer normer og fremmer kreativitet og forståelse blandt mennesker. Derfor finder jeg stor inspiration i den verden og integrerer det i mit arbejde. Desuden nyder jeg oplevelsen af at besøge kunstnere dér, hvor de arbejder.”
Christine Smith væver. Det lyder stilfærdigt, men det er tufting, og den slags kræver et bor-lignende værktøj. Hun har sammen med Luna Zuñiga, der er digital designer hos Wunderman, tæppebrandet Loco Space.
”Det er et tufting-projekt, hvor vi laver tæpper som kunst, og vi har bl.a. haft udstilling hos Tableau København,” siger Christine Smith.
Hun opfordrer enhver kreativ til at finde et hobbyprojekt at fordybe sig i – til gavn for det mentale helbred. Om sin personlige gevinst siger hun:
”Når man sidder bag en skærm hele dagen på bureauet og arbejder i virtuelle præsentationer, er det fantastisk givende at have et projekt, der er så fysisk, ved siden af. Man er tvunget til at lægge alle skærme fra sig, når man tufter, og det er vildt rart, at der ikke er langt fra visuel ide til, at man står med et fysisk produkt i hænderne.”
Louis Pilmark erkender det kontraintuitive i at ”zone ud og slappe af med et stressende skydespil, hvor hjertet banker, og man råber.” Han spiller Counter-Strike (2) – igen.
”Jeg spillede CS i begyndelsen af 00’erne med mine skolekammerater, og for seks år siden begyndte vi nærmest alle sammen at spille igen, så det er en hyggelig måde lige at mødes – uden rigtigt at mødes,” siger Louis Pilmark og uddyber:
”I dag prøver vi ikke bare at klikke på hinandens hoveder, men at samarbejde og koordinere vores angreb/forsvar med røggranater, flashbangs og en masse andet. Det er sjovt, både når det lykkes og ikke gør, og fedt at lave noget andet end at finde på og bruge kreativitet på den måde, jeg gør i min hverdag.”
Der er 1 min. og 55 sek. til at vinde runden, inden den næste starter:
”I CS er rammerne klare, og det er befriende ikke at skulle opfinde den dybe tallerken. Samtidig er gaming en stor og voksende industri og kultur, og jeg har brugt min indsigt til kampagner for f.eks. Elgiganten og McDonald’s sammen med min daværende makker, Jeppe,” siger Louis Pilmark og tilføjer:
”Jeg kan også godt lide at komme lidt væk fra skærmen – elsker f.eks. at spille tennis og bordtennis, brætspil, klaver eller lave mad – selv om jeg ikke er særlig god til noget af det. På trods af et par tusinde timer i Counter-Strike er jeg heller ikke ekspert i det, men who cares, så længe det er sjovt.”
Dorte Nielsen danser argentinsk tango. Det er ikke noget, hun altid har gjort. Det kom til hende for fem år siden i et spontant anfald af overmod. Og hun har intet fortrudt:
”Ved et fagligt arrangement fik jeg sagt, at ”til næste år kommer jeg tilbage og danser tango”. Det kunne jeg jo sagtens sige, for jeg vidste ikke, hvor svært det er – og hvor mange år, det tager at blive god. Men året efter dansede jeg tango i Europa, Canada, Cuba og i Buenos Aires,” siger Dorte Nielsen og uddyber.
”Argentinsk tango er meget forskelligt fra dét, jeg normalt beskæftiger mig med. Det er faktisk en helt anden verden end den, jeg kommer fra. Mit arbejde er oppe i hovedet – det er teori, det er læring, forskning og træning – mens argentinsk tango er nede i kroppen.”
Effekten af hobby-tango har vist sig at være overvældende – og en inspiration i sig selv:
”Det er ude af hjernen, men det kræver ikke desto mindre fuld koncentration. Og det har givet mig nye perspektiver på alt – bl.a. ledelse, selvledelse og samarbejde. Det er samtidig grunden til, at jeg er gået sammen med min tango-instruktør – Mariano Fernandez Blanco, der har deltaget ved verdensmesterskaberne i tango – om kurser, der forener ledelse, samarbejde og tango,” siger Dorte Nielsen.
Victor Ghaznawis hjerte brænder for musik – både at komponere, spille og levere musik.
”Jeg er i en sangskrivertrio med to dygtige musikere i Berlin, som var meget aktiv, da jeg arbejdede dernede for Virtue. Jeg er stadig forbi, så ofte jeg kan, og kan ikke vente på at komme derned igen. For at fylde det hul ud i hverdagen, DJ’er jeg nærmest hver uge. Det kan være på en klub, en bar, et privat arrangement eller andet, der lyder sjovt. Og så spiller jeg live trommer for forskellige upcoming kunstnere i København,” siger Victor Ghaznawi.
Han er bevidst om, hvad hobbyen gør ved evnen til i øvrigt at arbejde kreativt:
”Jo mere jeg kan dyrke denne del af min kreativitet i fritiden, des mere kreativt arbejde leverer jeg, når jeg sidder med briefen. Rytme, harmoni og lyrik træner automatisk min hjerne i design, konceptualisering og tekstforfatning. Alt hænger jo sammen,” siger Victor Ghaznawi og uddyber:
”Det er også altafgørende for fornyet inspiration. Og dét at skabe noget udelukkende ud fra mine egne følelser og egen intuition gør, at mit ego nærmest aldrig overtager i mit arbejde.”
