50 arbejder nomineret i nordjysk kreativitets-pris

peng

Årets Brøl holder sidste års niveau, hvad angår antal indsendelser. Juryen har fundet hver tredje arbejde værdigt til shortlisten, som domineres af Nordjyllands to store bureauer.

Nordjylland tager på ny temperaturen på ”virkningsfuld, kreativ og veludført markedsføring” i form af Årets Brøl. Sidste år indsendte bureauer, selvstændige kreative, producenter og annocører godt 150 arbejder til bedømmelse i konkurrencen, og dette niveau holdes i dette års udgave af prisen, som arrangeres af Erhverv Norddanmark.

Prisen har ikke færre end 20 kategorier, og juryen – anført af kreativ direktør hos &Co, Thomas Hoffmann – har udpeget 2-3 arbejder i hver kategori til shortlisten, der tæller 50 arbejder i alt.

Shrpa og Clienti dominerer ikke kun indsendelseslisten, men også shortlisten: De to store nordjyskebureauer har hhv. 18 og 10 nominerede arbejder på shortlisten, der kan ses her. I alt 14 bureauer, solister og annoncører er shortlistet.

Prisoverrækkelserne sker i forbindelse med den afsluttende Årets Brøl-fest i Nordkraft i Aalborg fredag 29. august.