I forrige uge markerede Cool Gray sig ved at købe reklamebureauet Highlight. Cool Gray er selv et reklamebureau – med udspring fra et trykkeri – og har løbende styrket ledelsen.
Nu melder Cool Gray som om gevinst i bureaukonkurrencen om Vestsjællandscentret.
Den nye kunde, VSCS, er i fremmarch, og oplever gode besøgstal. Men det dæmper ikke ambitionerne. Marketingchef Jane Dahl siger i en pressemeddelelse:
”Vestsjællandscentret er en stor spiller i vores regionale område og er med vores ca. 50 butikker et centralt omdrejningspunkt i forhold til alt fra mode til fødevarer. Vi kan en masse og vil en masse, og det vil vi gerne involvere kunderne yderligere i. Kort sagt gøre vores brand mere levende og sikre en fortsat relevant position. Det mener vi, Cool Gray er de bedste til at hjælpe os med.”
Allan Rasmussen, kontaktchef hos Cool Gray, udtrykker glæde over, at man som reklamebureau er blevet valgt på alle platforme; strategisk og kreativt, offline og online.
Cool Gray forventer, at de første resultater af samarbejdet vil være synlige til efteråret i form af nyt centermagasin, tv-spots såvel som online og offline tiltag.