6 danske MadWomen

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Branchefolk i medierne: I lørdags blev det første af seks afsnit om danske MadMen sendt på DR2. Læs her om seks danske MadWomen.

I lørdags kunne man på DR2 se Peter Hiort og Claus Walter fortælle om, hvordan de arbejdede med kampagnen Sort Guld. Og i de næste 5 afsnit, stiller DR 2 skarpt på andre danske reklamekoryfæer fra 70’erne og 80’erne.

I weekenden satte Berlingske spot på seks danske MadWomen af i dag, hvor de fortæller om deres liv i reklamebranchen. De seks danske reklamekvinder er Christine Jelved, 39 år, kontaktchef på Saatchi & Saatchi. Lone Tvedergaard Bach, 45 år og strategisk planner og partner på &Co. Christina Tønnesen, 35 år, partner og kontaktchef på Mensch. Chaga Signe Bruun, 36 år og senior kreativ på BBDO Danmark. Dorte Zangenberg, 63 år, Partner hos We Love People.

Den sidste af kvinderne i Berlingskes serie, tekstforfatter Randi Eriksen, er lidt speciel idet hun ikke længere er i live. Hun døde i 1983, 45 år gammel, af lungekræft.

Den første i rækken, Christine Jelved, fortæller, at hun har en lidenskab for biler og gennem en næsten 20-årig periode har styret kampagner for Nissan, Skoda og Audi og nu gør det for Toyota.

For at skabe sig indflydelse i reklamebranchen, mener Christine, at man skal være et ordentligt menneske. man kommer ikke langt med at være et dumt svin, uanset hvor dygtig man er. Intuition er vigtig, mener Christine og så forsøger hun at se en sag fra begge sider. Christine er i øvrigt datter af den radikale Marianne Jelved.

Lone Tvedergaard Bach har været med til at lave “Det tager kun 5 minutter at handle i Fakta, men vi vil gerne have, at du bliver lidt længere” samt Danske Banks “Gør det du er bedst til. Det gør vi”.

Hun var i flere år en af de mest prisvindende kvinder og betegnes som en af Danmarks dygtigste plannere, men selvom hun var fagligt ambitiøs, så følte hun, at hun havde svært ved at træde i karakter og derfor tog hun for nogle år siden en uddannelse som psykoterapeut og lederudviklingskonsulent.

Lone havde så travlt på jobbet, at hun følte sig ‘disconnected’ fra alt andet og det gik op for hende i en alder af 40, at hun nok skulle skynde sig, hvis hun skulle have børn. I dag er hun den lykkelige mor til et adopteret barn fra Vietnam.

Christina Tønnesen erkender, at der stadig er flest mænd i reklamebranchen, men hun mener, at de kvindelige dyder som intuition og empati fylder mindst lige så meget som de mandlige.

Christina startede med at arbejde gratis på et bureau for at ‘få en plads i solen’ fordi var tiltrukket af at arbejde med kommunikation mellem mennesker og virksomheder. Hun har været med til at lave kampagner for Politiken, Danske Spil, McDonald’s og SKAT.

Mange af fordommene om, at reklamebranchen er smart, overfladisk og letbenet, er selvforskyldte, mener Christina Tønnesen.

“Man får ikke en Nobelpris for at være ansat i reklamebranchen. Vi har ikke altid fremstået lige seriøse, men branchen er i dag mere professionel end nogensinde. Vi er kun senior-folk hos os, og de mange fester og dyre rejser til Cannes er erstattet af hyggelige sommer-middage. Det er måske kedeligt, men det er vi nok også – der er i hvert fald mere diskussion af virksomhedsstrategi end bordfodbold på vores bureau”.

Chaga Signe Bruun laver online markedsføring med et kreativt fokus. Hun står bag M&M’s “Space Heroes”. Det var hende, der fandt den rå ‘kode’ på nettet, da hun en dag på nettet ledte efter nye måder at kommunikere og skabe kreativ reklame på.

“Twitter har været den største åbenbaring for kreativitet og inspiration for mig. Her kan jeg følge med i, hvad der rører folk alle vegne. I mit univers er idé ‘Gud’. Når jeg får en opgave, bruger jeg 95 procent af min tid på at finde ideen og fem procent på at udvikle formen. På nettet ‘gemmer’ sig næsten uendelige muligheder for at ‘opfinde’ nye måder at kommunikere på – og gøre sig bemærket på”.

Chaga Signe Bruun tester sine ideer ved at slippe dem ud på nettet, og føler, at hun på den måde kan holde sig ‘fresh’. Hun beklager, at der i dag næsten ingen unge er på bureauerne mere, og at der ikke længere er råd til den skævhed og fornyelse som de kommer med. Og det kan ses på reklamerne, mener hun.

Da Dorte Zangenberg startede i reklamebranchen arbejdede hun i døgndrift, men hun har aldrig været så ambitiøs, at hun gad tage magtkampene med de mandlige kreative, selvom det måske kunne have bragt hende op ad karrierestigen.

“Det har altid irriteret mig, hvordan mænd skal pisse deres territorier af og tale højest og jeg har insisteret på at blive hørt fagligt, at kræve min taletid”.

Dorte Zangenberg blev allerede efter 8 år i branchen udnævnt til kreativ direktør og i 1980 blev hun selvstændig. Som selvstændig var hun med til at skabe et af Danmarks mest standhaftige slogans ‘Det handler om at være Tryg’ og en række reklamefilm med bl.a. den lille rolige kylling foran et bildæk.

Tørnen som rektor for Reklameskolen har Dorte Zangenberg også taget, men nu er hun så privilegeret, at hun kan nøjes med at arbejde halvdelen af året og ellers bruge sin tid på at rejse, male og slappe af med sin mand i deres hus i Frankrig.

Det er Peter Wibroe, der fortæller om tekstforfatter Randi Eriksen. De dannede nemlig et kreativt par op gennem 70’erne.

Deres samarbejde resulterede i den ene reklamesucces efter den anden. I 1971 lavede de et nyt slogan til Rød Tuborg, hvilket fik salget til at stige fra to til 27 millioner flasker.

“Hun levede af kaffe, cigaretter og piller. Vi sparede ikke på noget, og nogle gange arbejde vi hele dagen til langt ud på natten, tog en ordentlig brandert , sov nogle timer og arbejdede igen”, siger Peter Wibroe.

Randi Eriksen fremlagde produkterne med stil. Som da Gutenberg-koncernen skulle have en reklame for et lotteri og Randi Eriksen lagde en konvolut på bordet og sagde: “Svaret er i konvolutten, men det koster 10.000 kroner at åbne den”. Da de åbnede brevet, lå der et papir, hvorpå der stod ‘F’. “Det skal hedde Flotteriet”, sagde Randi Eriksen, og kunden jublede.

I begyndelsen af 80’erne fik hun andre ambitioner end reklamebranchen. Hun skrev bogen “Neurosenhaven”, der handlede om forskellige menneskers problemer og deltog også i fjernsynsdebatter, men døde altså kort efter (Berlingske MS, p. 21-26).