60 sek. reklamefilm i 1 take – det lykkedes efter 86 forsøg

Peter Engholm
25@mail.dk

Jorden rundt på 60 sekunder. Airbnb gør verden lille, og formidlingsitet har skabt en miniatureverden, som et tog kører igennem. Elegant udført – til sidst.

Airbnb satte 1 bureau (TBWASingapore) og 30 personer på opgaven i 5 uger: At bygge en mikro-verden, som et tog kører igennem på ét minut.

Det skal symbolisere, at når vi rejser, bliver verden omkring os mindre – og skulle efter sigende genskabe den følelse, du får, når du benytter Airbnb på dine rejser.

Formidlingssitets film er kreeret uden animations-fif eller noget (dog med lidt assistance fra 3D-printere). Det kræver til gengæld, at alt klapper igennem samfulde 60 sekunder. Det gjorde det ikke de første 85 gange, men 86. gang var lykkens gang.

Det godt seks år gamle site gik tidligere på året ud med sin første globale kampagne – fordelt på ni store markeder i Nordamerika, Europa og Asien – skabt af bureau-partneren Pereira & O’Dell. Se filmen forneden.

I Danmark har Airbnb haft kontor de seneste snart tre år, og det danske kontor af PR-bureauet MSLGroup har haft en finger med i spillet i fremstød i både Danmark, Norge, Sverige og Holland.