8 bureauer prækvalificeret til DSBs udbud

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

60 bureauer mødte op til infomøde om DSBs udbud. 23 bureauer har ansøgt om prækvalifikation. 15 bureauer i forskellige konstellationer gik ikke videre. Se både dem her og de 8 bureauer, der er gået videre.

60 bureauer mødte op, da DSB holdt informationsmøde i slutningen af juni.

Formålet med mødet var fra DSBs side at fortælle om processen i forbindelse med at vælge ’en stærk bureaupartner’ i stedet for forskellige bureauer, som i dag bl.a. er Very, Yellow, Mensch, Ogilvy samt Hill & Knowlton.

Endvidere blev der fremsat et krav om, at bureauet har en omsætning på 30-40 mio. kr.; en overskudsgrad på 3-6 procent og over 25 medarbejdere. Det fik DDBs adm.dir. Thomas Erichsen til at sige på udbudsmødet, at der i så fald i følge Bureaubiz’ Bureaurapport ikke kunne være mange bureauer, der kunne byde på udbuddet og at det så måtte blive en konsortiumløsning og at det derfor måtte været “spørgsmålet er om det kan give den samling af viden som DSB ønsker.”

Det viser sig da også, at  de fleste, der har budt på opgaven, er konstellationer i en eller anden form.

I alt har 23 bureauer i 14 konstellationer søgt om prækvalifikation og 8 bureauer i 4 konstellationer er gået videre.

Tre af de eksisterende bureauer – nemlig Mensch, Ogilvy og Very – har ansøgt om prækvalificering. Men kun Mensch har stadig chancen for at arbejde for DSB.

De er nemlig gået videre til prækvalificering i et konsortium med Another.

Også et andet konsortium er gået videre. Det er Republica og Nordlid (det tidligere Relationshuset Gekko).

To øvrige bureausamarbejder er blevet prækvalificeret. Det er Yellow med Wunderman som samarbejdspartner samt &Co med Magnetix som samarbejdspartner.

De 15 bureauer, der ikke er gået videre, er:

  • Brandhouse
  • Advice
  • Konsortium bestående af Zupa, Very & Agency Spring
  • Konsortium bestående af Nørgaard Mikkelsen og Kommpress
  • DDB
  • Advance med Responsive som samarbejdspartner
  • Kunde & Co
  • Ogilvy
  • Konsortium bestående af EnVision & Aros Kommunikation
  • Charlie Tango (tidligere In2Media)

De fire prækvalificerede har haft frist til i dag med at aflevere deres tilbud og DSB forventer at vælge og offentliggøre resultatet medio december.