Kan VR blive virtuel reklame?

Victoria Dahl Understrup,
victoria@bureaubiz.dk

VR har utvivlsomt potentiale – både som underholdningsmedie og kommercielt medie. Men vi er et stykke fra, at VR kan stemples som vellykket. Teknologien føles stadig en smule umoden, fortæller lektor på CBS Mads Bødker.

Vi lever i en tidsalder, hvor vi glemmer de reklamefilm, vi ser. Spørg for eksempel dig selv, hvilken reklamefilm du sidst så? For de fleste går det i glemmebogen. Og ikke af uforklarlige årsager.

Vi bliver hver dag og hele tiden bombarderet med reklamer. Så mange gange, at vi bliver reklameblinde. Eller modsat, tager drastiske skridt i kampen mod reklamerne og downloader ad-blockers.

Spørgsmålet er så, om VR kan være løsningen for annoncørerne? Vi har spurgt Mads Bødker, lektor på Copenhagen Business School, hvilken fremtid han forudser for Virtuel Reality.


Mads Bødker, lektor på Copenhagen Business School.

Mads Bødker er hvad man kalder en god blanding af en VR-entusiast  og VR-skeptiker. Han mener, at VR har et enormt potentiale – men endnu er så umoden en teknologi, at den ikke er slået igennem kommercielt, fortæller han. Men det kan den meget vel komme til i 20’erne, hvor den fx. kan blive en ny standard for reklamefilm.

Virtual reality var det helt nye for få år siden, men der er endnu ingen, der går rundt i gaderne iført brillerne. Få en forsmag på, hvad VR kan her. 

Fra old-school-møde til ny hype, Generation Z bruger til gaming
Mads Bødker har haft flere møder med den virtuelle virkelighed. Allerede i 80’erne fik han øjnene op for teknologien og senest i dag med sine (snart voksne) knægte.

“Vi ser en tendens, hvor medieoplevelsen gerne skal blive mere og mere virkelighedstro,” starter Mads Bødker og fortsætter: “Og der har VR et potentiale.”

I 80’erne var han teenager og læste bøger af sci-fi-forfatteren William Gibson. Han blev præsenteret for et “supercool univers, hvor flippede, punkede VR-typer viste drømmen om VR. Man kunne tage et gammelt headset på og dukke op i en anden verden – altså i bøgerne,” fortæller han. 

Det andet virtuelle bekendtskab var på Aalborg Universitet, hvor han og hans studiekammerater hørte om forskningsprojektet Doom. De deltog aldrig i projektet, men Mads Bødker beretter alligevel “Projektet var teknisk at sætte op og krævede enorme mængder af computerkraft. Det så sjovt ud – men det var en nærmest uopnåelig teknologi for en menigmand på det tidspunkt.” 

Senest har han introduceret den virtuelle brille for sine børn, da den er dukket op i mere ydmyge former på ungdomsklubber og fritidshjem. De prøvede HTC Vive – et skydespil, der kræver et dedikeret lokale 

Han fortæller om sine møder med VR for at få sagt, at “VR på nogle måder føles som et gammelt medie og samtidig som en ny hypet ting, der har en del potentiale – men alligevel føles en smule umodent.”

VR har potentiale 
“Vi ser en tendens, hvor medieoplevelsen gerne skal blive mere og mere virkelighedstro,” starter Mads Bødker og fortsætter: “Og der har VR et potentiale.”

Når vi higer efter det autentiske og oplevelsesrige, får vi det med VR. VR giver forbrugeren en overvældende oplevelse. “Du har kroppen med som oplevelsesredskab. Du sidder ikke med et joystick. Men du kan dreje dit hoved,” fortæller Mads Bødker.

Det er et format, vi ikke får med TV’et, computeren eller smartphonen. Med VR kan producenter stimulere nogle virkelig gode oplevelser, mener han og fortæller, at platformen ville gøre det godt i undervisning og som et stimuleringsredskab.

VR giver en anderledes brugeroplevelse end smartphonen. Det er vigtigt, at vi forstår den og kan favne den.

For VR er et eminent visualiserings- og fortællingsværktøj – og excellerer i forhold til andre teknologier på det område, mener Mads Bødker. Men spørgsmålet er, om VR kan overstige den kortvarige ‘Wow, jeg kan se Grand Canyon i 360°. Det kræver i hvert fald, at man kan benytte specifikke fortælleteknikker og har en omfattende forståelse for brugeroplevelse,” fortæller han.

… men VR har også udfordringer
Selvom VR er på manges læber, og flere og flere har brugt det, er det svært at forestille sig personer i metroen have VR-goggles på – eller for den sags skyld i Føtex eller gående ned af Vesterbrogade. Scenarier, hvor vi nemt kan forestille os folk gå med en smartphone.

“Jeg forestiller mig ikke en fremtid, hvor vi kan gå rundt med VR-briller og opføre os på VR-manér. Det er noget, der skal ske for lukkede døre i det private,” fortæller Mads Bødker.


Mark Zuckerberg gætter på fremtidens VR/AR på scenen til F8. Kilde: AP

VR giver en anderledes brugeroplevelse end smartphonen. Det er vigtigt, at vi forstår den og kan favne den.

Og det er her, Mads Bødker bliver en smule skeptisk – og stiller spørgsmålene: “Hvor skal det foregå? Ja, udover det private? Hvornår er det socialt acceptabelt i det offentlige at knalde nogle goggles på, hvor du kan se noget, som andre ikke kan? Og hvordan orienterer du dig i den virkelig verden, når du ikke kan se den? Og har man overhovedet lyst til se så åndssvag ud, som man jo gør, når de goggles er på?”

VR som kommercielt medie?
Det kommercielle indhold er i modvind. Det vidner ad-blockers om, hvilke efterhånden er at finde på halvdelen af vores computere.

Og det kræver ifølge Mads Bødker, at det kommercielle indhold skal gentænkes – ingen tvivl om det. Han tilføjer: “Men skal det gentænkes i en ny specifik oplevelsesteknologi som VR? Eller skal man gentænke den måde, reklamen bliver integreret i weboplevelsen og appoplevelsen?”

“Vi ser VR som noget i horisonten; som noget, der tager form – men stadig har kæmpe udfordringer,“ uddyber han.

Han nævner derimod AR (augmented reality) som noget, der er lidt tættere på ‘virkeligheden’, og forklarer, at det har nogle lidt andre mulighed end VR, da det netop har en millard devices, der kan afvikle AR-indhold ude omkring i verden. I modsætning dertil “har VR nok en million devices,” anslår Mads Bødker.


Et eksempel på Augmented Reality er Facebooks Camera Effects-platform

“VR har helt sikkert en plads,” mener Mads Bødker – men helt sikkert som supplement til smartphonen, ikke som en erstatning for den.

“Best case scenario er, at alle render rundt med viewer goggles i deres håndtaske,” siger han og får tilføjet: “Hvis vi kan lave en VR, der ikke fylder meget mere end et par Ray-Ban-solbriller, er vi ude i en situation, hvor VR måske godt kan blive fast inventar i vores hverdag.”

“Men der går nok lidt tid alligevel,” indrømmer Mads Bødker og uddyber: “Der tillader jeg mig at være lidt skeptisk. Formatet i sig selv er jeg ikke særlig skeptisk overfor. Som oplevelsesformat kan det nogle fantastiske ting.”

Mads Bødker konkluderer, at nogle formater helt klart skal på plads, før VR kan blive populærteknologi – selvom VR helt sikkert har potentiale til at virke i samspil med i hvert fald smartphonen.

En platform for Generation Z? 
41 % af Generation Z har prøvet VR, og 12 % bruger det dagligt, viser undersøgelser.

Det, ville nogle mene, danner et godt grundlag for VR som kommercielt medie for Generation Z. For Z’erne higer efter oplevelse, og det kan de få med VR. Og med VR kan brands blende mere og mere med indholdet og skabe oplevelser, hvor forbrugeren kan interagere med produktet. Win-win!

Mads Bødker vil dog ikke spå, om VR bliver en succes med Generation Z, men synes, det er spændende at se, hvilken medieplatform generationen tager til sig. Han tror dog ikke på, at VR bliver en erstatning for smartphonen – heller ikke for Z’erne.

“VR besidder simpelthen ikke de samme egenskaber – de har nogle mere specialiserede scenarier.”

Og igen forholder han sig tvivlende: Vil Z’erne virkelig se så kiksede ud i deres færden i det offentlige? Og kan de overhovedet færdes i det offentligt uden hjælp fra andre, når de har brillen på?

Mads Bødker konkluderer, at nogle formater helt klart skal på plads, før VR kan blive populærteknologi – selvom VR helt sikkert har potentiale til at virke i samspil med i hvert fald smartphonen.


Vi har allerede set de første spæde forsøg udi at bruge VR til marketing. Fx. forsøgte McDonalds sig mig deres Happy Googles, Coca Cola leger med fantasien og Marriott Hotels gav en virtuel forsmag på, hvordan hvordan hvedebrødsdagene kunne se ud på deres hoteller: 

McDonalds:

Coca cola: 

Marriott Hotels: