AI er ikke kreativ. Den er ikke nyskabende. Den beregner. Punktum.
Bag alle hypede præsentationer og imponerende demoer ligger en simpel mekanik: AI beregner, hvilket ord der mest sandsynligt kommer efter det foregående. Det er sandsynlighedsberegning i forklædning. Det betyder, at alt, vi får ud af AI, i bund og grund er et destillat af det, vi allerede har sagt, skrevet, designet og kodet. Intet nyt. Intet modigt. Intet menneskeligt.
Alligevel ser vi ind i en fremtid, hvor AI skal automatisere alt fra sagsbehandling og tekstforfatning til design og beslutningstagning. Men hvis vi reducerer innovation til statistik, hvad skal vi så med mennesker?
Det spørgsmål burde være centralt i den offentlige digitalisering. Især nu, hvor vi endnu en gang er i gang med at slippe en teknologi løs, uden rigtigt at forstå konsekvenserne. Vi gjorde det med sociale medier, og vi er godt i gang med at gentage fejlen med AI. Vi får løsninger, ja. Men vi mister langsomt evnen til at vurdere, om det egentlig er løsninger.
Måske får vi brug for noget så lavpraktisk som et stempel. Et digitalt nøglehulsmærke, der fortæller os: Dette er skrevet af et menneske. Et tegn på, at der har siddet nogen og tænkt selv. Ikke bare genanvendt gamle svar, men faktisk forholdt sig. For i takt med at mængden af genereret indhold eksploderer, bliver det sværere at mærke forskel.
Men vi skal kunne mærke forskel. Menneskelig tænkning er ikke effektiv – den er besværlig, ofte dyrere og langsommere. Men den er også den eneste kilde til ægte forandring.
Hvad kan vi så bruge AI til?
Selvom AI ikke skaber innovation af sig selv, kan den være et kraftfuldt værktøj, der understøtter den menneskelige kreativitet. Det kræver bare, at man ved, hvordan man bruger værktøjet ordentligt – og erkender, at nogle opgaver bare kræver mere.
AI kan hjælpe med at analysere store mængder data hurtigt, identificere mønstre og trends og dermed give os indsigt, vi kan bruge til at skabe nye løsninger. Den kan automatisere de repetitive opgaver, som ellers ville tage tid og ressourcer, og dermed frigøre plads til det kreative og strategiske arbejde. AI bliver et værktøj, der gør os mere effektive. Ikke ved at erstatte mennesker, men ved at give os mulighed for at fokusere på det, der virkelig skaber værdi. Det er her, AI kan gøre en reel forskel: ved at forbedre og frigøre tid til det menneskelige arbejde, ikke erstatte det.
AI kan understøtte arbejdet. Den kan spare os tid. Men vi må aldrig lade den tage styringen. For så får vi netop det, den kunstige intelligens er rigtig god til: mere af det samme.
Hvis vi vil skabe nye svar på gamle problemer – og ægte løsninger på nye – så skal vi turde insistere på det menneskelige. Ellers reducerer vi fremtiden til et gennemsnit. Og mennesker er heldigvis alt andet end det.
