Vil du hjælpe danske virksomheder i kommunikationsindustrien med at navigere i og implementere krav inden for miljø og klima? Brænder du for at omsætte lovgivning og kundekrav inden for miljø og klima til konkrete løsninger, der hjælper virksomhederne og skaber værdi i praksis? Og har du lyst til at blive en del af et fagligt stærkt team i en erhvervsorganisation med høj synlighed og reel indflydelse i branchen?
Rådgivning af medlemsvirksomheder med fokus på miljø og klima
Som en del af GRAKOMs rådgiverafdeling for ESG får du en central rolle i at understøtte GRAKOMs strategiske fokus og arbejde med miljø og klima. Afdelingen består af seks medarbejdere med forskellige baggrunde og kompetencer, og du får mulighed for at arbejde bredt med rådgivning til medlemsvirksomheder i kommunikationsindustrien inden for blandt andet:
- Ledelsessystemer som f.eks. ISO
- Certificeringer som f.eks. FSC/PEFC
- Miljømærkninger (f.eks. Svanemærket)
- Klimaregnskaber (f.eks. via systemet ClimateCalc)
- ESG-analyse, -strategi og -rapportering
Dine opgaver spænder fra direkte rådgivning og implementering til fortolkning af lovgivning og udvikling af værktøjer. Udover at samarbejde med medlemsvirksomheder, kommer du til at samarbejde med lovgivere, myndigheder og andre erhvervsorganisationer nationalt og internationalt. Du bliver en del af et team med høj faglighed, hvor samarbejde og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen, og hvor dine idéer kan få reel indflydelse.
Rådgiver med praktisk erfaring og formidlingsevner
Vi søger en erfaren rådgiver inden for miljø og klima, der brænder for at omsætte komplekse krav til konkrete løsninger i praksis. Du har mindst 3-4 års erfaring med at implementere miljø- og/eller bæredygtighedstiltag i en virksomhed og en relevant akademisk baggrund. Du følger løbende med i ny lovgivning og udviklingen på ESG-området og trives med at bruge din viden til at skabe løsninger og hjælpe andre med at skabe værdi.
Du er praktisk orienteret med stor forståelse for virksomheder. Du har en stærk evne til at sætte dig ind i virksomheders behov og kan både tænke strategisk og eksekvere operationelt. Du evner at bidrage til at formidle komplekse problemstillinger og ny lovgivning klart og præcist – både skriftligt og mundtligt.
Et job med faglig udvikling og meningsfulde opgaver i et stærkt rådgiverteam
Hos GRAKOM bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde, vidensdeling og udvikling går hånd i hånd. Du får mulighed for at arbejde med konkrete opgaver inden for miljø og klima hos både store og små medlemsvirksomheder og dermed bidrage til at skabe de bedste betingelser for udvikling og vækst i kommunikationsindustrien i Danmark. GRAKOM lægger vægt på høj faglighed, grundighed og dokumentation, og dine idéer og input bliver værdsat og taget seriøst.
GRAKOM tilbyder fleksible arbejdsforhold samt gode muligheder for videreuddannelse og kurser, hvor du kan styrke dine kompetencer. Kontoret er placeret i attraktive omgivelser på havnefronten i Odense i et indbydende kontormiljø, med udsigt over vandet og med gode parkeringsmuligheder lige ved døren.
Søg her allerede i dag. Du kan også læse mere på www.grakom.dk eller kontakte Mikkel Nielsen hos PeopleLink på 40318113, hvis du vil vide mere. Vi ser frem til at høre fra dig!