Hos Noted arbejder vi med corporate rapportering, årsrapporter og publikationer for nogle af Danmarks største virksomheder. Til at styrke vores team søger vi en grafiker/artworker (rentegner), der har styr på detaljerne og trives med at få materialer til at stå skarpt og professionelt – hver gang.
Dette er ikke en designerrolle. Vi leder efter dig, der brænder for produktion, struktur og præcision i opsætningen – og som har erfaring med at arbejde inden for rammerne af eksisterende designlinjer og guidelines.
Dine opgaver
- Opsætning og rentegning af rapporter, publikationer og præsentationer i InDesign
- Arbejde ud fra etablerede designoplæg, brand guidelines og skabeloner
- Implementering af korrekturer i tæt samarbejde med kunder via bl.a. Adobe InCopy
- Sikre høj kvalitet i typografi, billedhåndtering og klargøring til tryk og digitale formater
- Bidrage til en effektiv produktionsproces, hvor struktur og deadlines er afgørende
Din profil
- Flere års erfaring som grafiker/artworker (rentegner) – gerne fra bureau eller produktion
- Stærk i Adobe InDesign og gerne vant til InCopy-workflows
- Grundig, struktureret og kvalitetsbevidst med sans for detaljen
- God til at samarbejde og trives i en rolle, hvor du eksekverer og sikrer, at tingene spiller
- Du får energi af at arbejde systematisk og holde styr på opsætning og produktion – ikke af at udvikle nye koncepter
- Du er indstillet på, at der er travle perioder i højsæsoner (bl.a. i forbindelse med årsrapporter), hvor vi arbejder ekstra fokuseret for at levere til tiden
Vi tilbyder
Hos Noted bliver du en del af et dedikeret team, der arbejder tæt sammen med kunderne. Vi har fokus på kvalitet, effektive processer og en uformel kultur med høj faglighed.
Om Noted
Noted er et specialiseret designbureau med en klar niche: Investorkommunikation og corporate reporting. Vi designer årsrapporter, bæredygtighedsrapporter, børsprospekter, virksomhedspræsentationer og visuel branding for nogle af Danmarks største virksomheder – fra C25 til First North og unoterede vækstvirksomheder.
Interesseret
Send din ansøgning og portfolio til: tor@noted.dk
Ansøgningsfrist: 30. september 2025
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette