Direktøren er i midten af 30’erne og bureauet, der fyldte 126 år i sidste uge, har hverken skiftet navn eller logo undervejs. Til gengæld har man skiftet adresse flere gange. Siden 1997 har Sylvester Hvid dog haft til huse på Nordre Fasanvej på Frederiksberg i en gammel fabrik. Faktisk fungerer det stadig som fabrik. Bureauet har nemlig sit eget trykkeri i baghuset med digital printer og skæremaskine.
Så når Camille Sousa-Sousa, der blev CEO i denne måned, siger, at Sylvester Hvid er et full service bureau i bogstaveligste forstand, så har hun noget at have det i. For udover at være et kreativt bureau med branding i fokus, så tilbyder man også – udover tryk – filmproduktion, emballagedesign, performance marketing, digital design og hjemmesider samt merchandise.
Bureauet med 30 medarbejdere er faktisk ikke bare et bureau men en bureaugruppe med tre – snart fire – bureauer: Lindegaard & Co, Best Buy Broker, CoMerch samt også snart CoDigital, som vil blive skilt ud med fokus på performancemarketing.
”For os er branding også en fysisk oplevelse. Den skal fanges på alle sanser og i alle touchpoints. En kunde skal ikke have en billig kuglepen hvis du har et brand med en rigtig god kvalitet. At tænke 360 grader både i fysisk og digtal forstand giver rigtig god mening hos os,” siger Camille Sousa-Sousa.
Hun er anden generation efter den tidligere professionelle fodboldspiller Fernando Olsen, som købte bureauet i 1994. Han overtog bureauet efter 3. generation af stifteren, Jens Sylvester Hvid, der oprindeligt var cykelhandler. Det er heller ikke helt rigtigt, at bureauet ikke har skiftet navn. Det startede faktisk med at hedde Reklamebureauet, men ændrede meget hurtigt navn til Sylvester Hvid.
”Vi vil lege med kunder, der vil træde ind i et innovativt, kreativt rum med os”
Nu er turen altså kommet til Camille Sousa-Sousa, der løfter en tung arv på et bureau, der har overlevet så længe i en branche, hvor der sker opkøb, sammenlægninger, konkurser og navneændringer i nærmest et væk.
Kommer man til at se en forandring med dig ved roret?
”Nu har jeg jo været her siden 2017 som bureaudirektør, så jeg har jo selv været med til at lægge strategien og ansat mange af medarbejderne. Vi bliver ikke et nyt bureau, men fokus bliver mere skærpet. Vores mantra er The only constant is change og vi kommer vi til at se en langt højere grad af innovation på vores leverancer. Vi kommer til at se en større legesyghed. Et kreativt fokus både internt og eksternt. Og vi vil rigtig gerne lege med kunder, der har lyst til at træde med ind i et innovativt, kreativt rum med os.”
Camille Sousa-Sousa uddyber:
”Vi prøver ikke at være noget for alle. Hvis du har brug for et topspecialiseret nichebureau, skal du ikke gå herind. Vi har ikke kun specialister inden for det samme felt. Vores position, som løfter vores kunder, er, at vi arbejder strategisk og ved, hvem vi skal gå til for at få løst kundernes problem. Det her er one stop. Vores kunder værdsætter, at de kun skal ringe til herind, så har vi et kæmpe internt og eksternt netværk, så vi kan få tingene til at ske uanset, hvilken løsning, der er den rigtige.”
AI er ikke en trussel
Forleden udtalte to bureauledere i Bureaubiz, at de ikke så AI som en trussel mod juniorer, men som en der tog rugbrødsarbejdet, så arbejdet blev mere interessant for både juniorer og seniorer. Heller ikke Camille Sousa-Sousa ser AI som en trussel. Hun ser det faktisk ikke en gang som en udfordring.
”Når man er på et bureau der har været her i 126 år, er der sket mange identitetskriser undervejs. Jeg tror altid, at det er til det bedre. Men nogen funktioner vil måske ryge på vejen. Fx ser vi ikke tegnestuer mere som i gamle dage. For mig er AI det samme. Nogle kan omstille sig, andre kan ikke.”
Camille Sousa-Sousa fortsætter:
”For mig skaber AI fantastiske muligheder. Vi er ikke helt nået dertil, hvor det giver værdi for pengene. Men AI kommer til at optimere vores processer, så vi får frigivet tid til det der er rigtig fedt.
Fremtidens bureau
Hvad er det så bureaubranchen skal lave, der er fedt, og hvordan ser du fremtidens bureau?
”Bureaubranchen er fyldt med omstillingsparate typer, og vi behøver måske ikke kæmpebureauer i fremtiden. Vi har selv været omkring 250 medarbejdere og haft kontor i New York. Computeren gør allerede en del af arbejdet, og AI kommer til at hjælpe os endnu mere. Så måske er det de bureauer med mange medarbejdere og meget produktion, som vil få det sværest. Det er the name of the game. Det er sket før. Fx da photoshop kom. Nu sker det bare hurtigere, og derfor skal vi hurtigere kunne omstille os.
AI truer ikke de kreative bureauers eksistensgrundlag
Og så er vi tilbage ved innovationen. For ifølge Camille Sousa-Sousa kræver det noget ekstra af en CEO, at omstillingen sker så hurtigt.
”Det er her min og bureauets iværksætterånd kommer i spil. For at vi kan følge med, skal vi være innovative, visionære og hurtigt kunne implementere ændringerne. Og det er her, at jeg kan gå forrest”.
Camille Sousa-Sousa fortsætter:
”Fremtidens bureauer er dem, der kan tænke de tanker, som AI ikke kan. De bureauer, der formår at forløse et kreativt potentiale, de vinder. Mange er nervøse for, om vi som bureauer og kreative har en berettigelse i fremtiden. Det, at AI er kommet, understreger kun vores præmis om, at vi skal være kreative og innovative. Det er jo vores eksistensgrundlag, og AI truer ikke de kreative bureauers eksistensgrundlag.”
Større fokus på tillid og autenticitet
Camille Sousa-Sousa tror, at der fremover kommer langt større fokus på tillid og autenticitet både i relationen mellem bureauer og kunder og i kundernes forhold til deres kunder.
”AI er ved at finde vej ind i ekstern indholdsproduktion – både tekst og video. Men mennesker har en bullshit detector, der er så fin-tunet, så de hurtig spotter om ting er ægte.”
Hun fortsætter:
”Jeg tror på communities, og loyaltitetsprogrammer. Man skal belønne de kunder, som kan lide dit brand og abonnerer på dit værdisæt, i stedet for at gå bredt ud.”
Camille Sousa-Sousa fortæller en historie for at underbygge sit argument:
”Verdens største sangerinde, Taylor Swift er det bedste eksempel på loyalitetsopbygning. Da hun lancerede sit 1989-album, holdt hun intimkoncerter i sit hjem, hvor hun inviterede og havde bagt boller til sit allermest loyale publikum. Hun havde ovenikøbet stalket dem for at lære alt om dem, inden de kom, så hun kendte dem på forhånd. Hun gik så meget i dybden med sine fans i stedet for at gå stort ud med stadionkoncerter. Hun lavede noget til dem, der virkelig tror på hende. Med brandopbygning og tillidsopbygning er hun blevet den største sangerinde. Det er sådan vores branche skal gøre: Opbygge tillidsfuld og autentisk markedsføring, for det skaber engagement.”
