For 18. år i træk samlede Dentsu marketingbranchen i hhv. Aarhus og København for at præsentere deres 8 megatrends.
Vi bringer dem her kort. Senere vil Dentsu selv uddybe trends’ne i klummer på Bureaubiz.
Trend 1: Support the money mindset
Danskerne taler mere åbent om privatøkonomi end nogensinde før – især med venner og familie. Budgetter, opsparing og hverdagsudgifter fylder i vores samtaler og gør økonomi til noget, vi navigerer i sammen. Det skaber et nyt fællesskab omkring de valg, vi træffer i en økonomisk presset tid. For burde vi spare op? Eller er det okay at nyde livet lidt ekstra? Det er både den transparens og tvivl, som fylder i danskernes samtaler.
Forbrugertilliden er lav, fødevarepriserne er høje, og mange års kriser har gjort os mere opmærksomme på, hvor pengene går hen. Det gør forbrugerne mere bevidste, men ikke mindre følelsesdrevne. Vi jagter gode priser og vil samtidig prioritere penge på det, der giver værdi.
Forbrugeren træffer økonomiske valg med både omtanke og hjerte, men har svært ved at navigere i valgene. Brands, der forstår at støtte forbrugeren i begge dele, står stærkere i 2026.
Take aways
Hjælp forbrugeren med at tage bevidste valg: Vis klar værdi for pengene. Tilbyder I billig pris nu og her? Eller god kvalitet der holder længere?
Brug humor og menneskelighed, når I taler til målgruppens pengepund: Gør økonomi mindre tungt og mere sjovt og relatérbart.
Trend 2: Make trying cool again
Vi lever I en tid, hvor frygten for at fejle er blevet større end frygten for at gå glip af noget: Fear of Messing Up (FOMU) er nu større end FOMO. Årtier med effektivisering, produktivitets-KPI’er og nulfejlskultur har sat barren højt – og AI har kun skruet tempoet op. Samtidig har sociale medier skabt en cringe- og overvågningskultur, der har gjort det pinligt at prøve noget nyt og fejle. Så hellere lade være. Det kaldes performativ kynisme, og konsekvensen er klar: Vi ister følelsen af at mestre, motivation og modstandsdygtighed. Innovation og iværksætteri taber terræn.
Denne trend handler om at gøre det cool at kaste sig ud i ny ting. Fejl er ikke modsætningen til succes, men forudsætningen for læring. Brands kan spille en rolle ved at normalisere eksperimenter os skabe faste rytmer og ritualer for iteration.
Take-aways
Tvivl har dræbt flere idéer, end fejl nogensinde kommer til: Hvis I ikke tør fejle, mister I talent, trivsel, innovation og vækst.
Klog risikotagen kræver en særlig kultur, der har tilladelse til at udfordre grænser: Frigiv ressourcer til flere eksperimenter. Lav en fast rytme for sprints for produkt- og kampagneudvikling. Det skaber kreativ kapital og styrker brandets agilitet.
Trend 3: Care like tech
Forbrugerne forventer ikke længere, at brands nøjes med at mene noget. De forventer, at brands gør noget. Purpose er blevet operationelt, og teknologi er i dag den stærkeste løftestand til reel forandring. Over halvdelen af danskerne mener, at brands bør bruge teknologi til at skabe positiv samfundsforandring. Og lige nu baner techvirksomhederne vejen – de indlejrer ansvar, inklusion og omsorg direkte i deres produkter og platforme.
For brands betyder det et skifte fra purpose marketing til mission powered tech. Nøglen er at tænke problem-først og identificere de samfundsproblemer, som brandet troværdigt kan adressere – og derefter tænke hvilken teknologi, der skal for at løse det. Det behøver ikke være brandets egen teknologi – partnerskaber kan være vejen. For fremtidens stærkeste brands er dem, der ikke bare taler om deres samfundsansvar, men koder det ind i den måde, de designer, udvikler og leverer værdi på.
Take aways
Proof over purpose: Formål skal bevises, og derfor skal purpose være kodet ind i produktet. Tænk problem først – teknologi lige efter: Find de samfundsproblemer, I troværdigt kan løse, og byg (eller lån) teknologi, der faktisk gør en forskel.
Trend 4: Bring the K-Faktor
Europæerne vender blikket væk fra USA og over mod Asien. Ikke kun for produkter som elbiler, Temu-tøj og K-beauty, men for kultur. VI ser et vækstboom på tværs af brancher., og det handler om mere end handel – det er en eksport af æstetik, musik og livsstil, som vi i stigende grad tager til os. Streaming og sociale medier accelererer udviklingen og gen Z’s nysgerrighed efter globale identiteter gør asiatisk popkultur til en magnet.
Hallyu – den koreanske bølge – har gjort K-pop, K-dramas, K-beauty, K-games og K-food til globale identitetsmarkører.
Take aways
Glitch-effekter og store følelser: Gør dit brand klar til at tale det nye visuelle verdenssprog med dopamin og short melodramas.
Samarbejd dit brand in i Hallyu: Samarbejd med koreanske kulturikoner. Lav limited edition-produkter, co-labs, pop-ups eller brug Hallyu-influencer.
Investér dig selv: Hold dig opdateret ved at opleve nye Halluy-initiativer, såsom metaverse-koncerter, nye film og gå til K-EXPO-messer.
Trend 5: Reclaim authority
I årtier har vi pillet autoriteter fra hinanden. Fra skolen og politikerne til kirken og kongehuset. Imens har nye nicheautoriteter såsom kulturpersonligheder, influencere og (selvudnævnte) eksperter taget mikrofonen. Vi er gået fra fælles pejlemærker til individuelle ledestjerner.
Men i år har vi kunnet ane et vendepunkt. Danskerne er begyndt at genforhandle, hvor autoriteten bør placeres. Fx mener 2/3 danskere, at lærere bør have mere magt og mulighed for at være tydelige autoriteter, og over halvdelen af danskerne mener, at mistillid til traditionelle autoriteter bidrager til øget usikkerhed i samfundet.
Brands bør afklare, hvilket ansvar, der naturligt ligger i deres position. De skal kortlægge, hvem forbrugerne ser som autoriteter i deres kategori, og bruge deres platforme til at løfte nogle af de traditionelle autoriteter, der har mistet synlighed, men ikke relevans.
Take aways
Tag jeres Ansvar på jer, og agér thought leaders i jeres kategori: Forbrugere søger retning og stabilitet. Vær tydelige om, hvad I står for, og stå fast – også når det blæser.
Kortlæg jeres autoritetslandskab: Find ud af, hvem jeres målgruppe faktisk lytter til – og byg alliancer, der styrker jeres position.
Styrk jeres legitimitet ved at give autoriteten videre: Brug jeres platform til at løfte andre. Når I styrker troværdige stemmer, styrker I også jeres egen legitimitet.
Trend 6: Be a health brand
Sundhed handler ikke længere kun om grøntsager, vitaminer eller løbeture – det er blevet det filter, vi vurderer næsten alle vores valg igennem. Hvad vi køber. Hvem vi er sammen med. Hvad vi bruger vores tid på. Uanset kategori spørger forbrugerne. Får det her mig til at få det bedre- fysisk eller mentalt?
30 pct. af danskerne oplever ofte at gå på kompromis med fysisk sundhed for at opnå mental trivsel, og omvendt. Sundhed er blevet en konstant forhandling med sig selv. Det er ikke længere blot officielle kostråd, men en personlig livsorientering.
Derfor er sundhed blevet et centralt parameter for alle brands – ikke kun dem i wellness-kategorien. Fra soft clubbing til AI bliver sundhed fremadrettet vævet ind idesign, oplevelser og kommunikation.
For marketingfolk betyder det, at sundhed ikke længere kun er et produktattribut, men en linse, der former forbrugerens hverdag og køb.
Take aways
I er et sundhedsbrand: Forstå, hvordan dit produkt eller service kan bidrage til velvære – fysisk, socialt eller mentalt.
Transparens og empowerment: Giv forbrugerne klar information om, hvordan dit produkt eller service påvirker krop og sind – uanset kategori.
Klinisk sundhed: Undersøg, hvilke data, tech og videnskab I kan bruge til at tilbyde sundhedsrelevante produkter eller services.
Trend 7: Learn to love
Romantiske relationer star i en brydningstid. Selvom vi har flere måder at mødes på, oplever 93 pct. af globale forbrugere at datingmarkedet er sværere end nogensinde.
Samtidig peger tunge samfundskurver én vej: Faldende fertilitet, flere enlige husholdninger og rekordmange kvinder, der ikke ønsker partner og børn. Og hvis vi vil se, hvor det kan ende, behøver vi bare kigge mod Sydkorea, Italien, Polen og England, hvor tendensen har resulteret i statsstøttede tiltag for at få folk til at gifte sig og få børn. Det skaber en kærlighedskrise, som ikke kun er romantisk, men samfundsstrukturel.
Vi kan ikke tvinge folk til at forelske sig, men brands kan bidrage med at skabe rammer for kærlighed gennem produktudvikling, oplevelser og kommunikation.
Take aways
Kærlighedskrisen er ikke kun romantisk – den er strukturel: Når færre finder sammen, mister vi også fællesskaber, familier og social sammenhængskraft.
Det er relevant for alle: Uanset hvad du sælger, kan du skabe forbindelser.
VI kan ikke tvinge folk til at forelske sig og få børn – men vi kan skabe rammerne.
Husk, det handler ikke kun om romantik: Den dybere pointe er, at vi skal genlære, hvordan vi forbinder os – som partnere, venner, kollegaer og medmennesker.
Trend 8: Unleash the unexpected
Efter år hvor algoritmer og AI har gjort, at alt føles planlagt og forudsigeligt, spirer en ny længsel frem: Behovet for tilfældigheder og at blive overrasket igen. Forbrugerne savner tilfældige øjeblikke, der mærkes – stemninger, sanselighed og små brud på rutiner, der giver følelsen af at være levende. Vi vil mærke tilfældighedernes magi igen.
Derfor søger vi mod brands, der tør skabe rum, hvor vi kan sanse, lege og blive mødt af noget uventet – uden at give slip på trygheden.
I en hverdag præget af kriser, støj og planlagte flows er tid den mest værdifulde valuta og vi bruger den kun på oplevelser, der føles nærværende og ægte.
Netop derfor bliver det uventede en luksus. De brands, der formår at balancere tryghed med overraskelser, er dem, vi får lyst til at bruge vores tid med – og dem, vi vælger i 2026 og frem.
Take aways
Overrask med omtanke: Design rammer for spontanitet, leg og brud på rutiner, som føles trygge.
Gør den virkelige verden uimodståelig: Overrask i butikken, i kommunikationen, i mødet – giv forbrugeren lyst til at bruge tid med jer.
Skab oplevelser, der er tiden værd: Fokusér på øjeblikke, services og produkter, der respekterer forbrugerens tid og føles levende og sanselige.
Skil jer ud: Vær uventede i jeres udtryk, kommunikation og medievalg. Så vil I blive husket.
