Teater skal have ny visuel identitet

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Til at løse opgaven har ny direktørduo valgt Hey Jack Studio og Katinka Bukh.

Med den nye direktørduo, Niels Erling og Nanna Jelsgaard, der starter på Betty Nansen Teatret den 30. juni 2026, har teatret allerede nu valgt en ny retning for den visuelle identitet.

Det er Hey Jack Studio og Katinka Bukh, der har kompetencer inden for brand creation, strategi, visuel storytelling og design, og som sammen har fået til opgave at udvikle teatrets nye visuelle identitet,

Ambitionen er en visuel identitet, der rummer husets høje kvalitet, og som samtidig tydeligt afspejler mere modstand, uro og nerve, som hænger sammen med den nye duos kunstneriske retning for teatret på Frederiksberg Allé. Betty Nansen skal være et sted man går hen for at blive klogere. Et sted for kritisk teater, der danner, udfordrer og skaber friktion, lyder det i pressemeddelelsen.