Diskussionen om AI og lovgivning har i lang tid været præget af meget store overskrifter og relativt få konkrete svar. For mens teknologien har udviklet sig med høj hastighed, har det været vanskeligere at finde ud af, præcis hvor grænserne går juridisk.
Hvornår er et billede så AI-manipuleret, at det skal mærkes? Hvad med produktbilleder? Hvad hvis man bare har ændret baggrunden? Og hvem har egentlig ansvaret – kunden, bureauet eller platformen?”
Den 2. august trådte der nye regler i kraft om mærkning af AI-genereret indhold, men der er endnu ikke kommet nogen vejledning. Derfor er det også glædeligt, at GRAKOM/Creative Club sammen med Hopp & Partners for nylig udkom med en vejledning spækket med eksempler.
Det rigtig stærke ved vejledningen er netop alle eksemplerne. Hvis du bruger AI til almindelig farvekorrektion, lysjustering eller støjreduktion af et eksisterende foto, er det noget andet end at indsætte en fotorealistisk person eller skabe et realistisk miljø, som aldrig har eksisteret.
Det er den slags sondringer, branchen har brug for. Ikke bare en paragraf, men konkrete situationer, som en marketingchef, specialist eller kreativ kan genkende fra sin arbejdsdag.
Den slags spørgsmål opstår ikke på et seminar om AI. De opstår hver eneste dag ude hos bureauer og annoncører, når mennesker sidder og producerer kampagner.
Regler virker kun, hvis de kan bruges
Den største fejl vil være at gøre AI-compliance til noget, der ligger i en PDF hos en jurist. Hvis medarbejderen skal lave en juridisk vurdering, hver gang der genereres et billede, kommer det aldrig til at fungere. Det vigtigste er at gøre reglerne nemme at arbejde med i praktisk. Ellers vil nogle virksomheder være så nervøse for reglerne, at de mærker alt eller holder sig tilbage fra at bruge teknologien. Eller også tænker man, at reglerne er så uklare, at man fortsætter som hidtil.
Begge dele er uhensigtsmæssige. Vi har brug for et sted midt imellem, hvor vi kan bruge AI offensivt og samtidig gøre det ansvarligt.
AI handler også om ansvar i samarbejdet
Der vil sandsynligvis komme stort fokus på ansvarsfordelingen. For AI-produktion går på tværs af kunder, bureauer, freelancere, teknologier og platforme.
Derfor er det interessant, at vejledningen direkte anbefaler, at man aftaler med kunder, underleverandører og platforme, hvem der står for mærkningen, og hvordan mærkningen bevares, når indhold distribueres videre.
Det betyder, at AI ikke længere kun er et spørgsmål om, hvilke værktøjer medarbejderne bruger. Det bliver også et spørgsmål om processer, ansvar og kundeaftaler.
Usikkerhed er en større bremseklods end klare spilleregler. Hvis virksomheder ved, hvor grænsen går, bliver det nemmere at eksperimentere og investere i teknologien. AI bliver ikke mindre vigtig for marketing de kommende år. Tværtimod. Derfor har vi også brug for regler, som branchen kan forstå og arbejde efter.”
Hvad gør man nu?
Personligt vil jeg begynde meget lavpraktisk og få styr på, hvilke typer indhold, man producerer med AI. Derefter definere nogle klare interne principper for mærkning. Og så få afklaret ansvaret med kunder og samarbejdspartnere.
Det vigtigste er ikke at skabe en stor compliance-maskine. Det er at gøre det nemt for medarbejderne at gøre det rigtige.
Anders Bjerre er udover at være CEO for Searchmind, også medlem af Creative Clubs bestyrelse.
