Af FiG

Bureauet skal både stå for kataloger og være strategisk sparringspartner på Wunderwear.

Det er ikke mange måneder siden, at Susanne Lund udskiftede Bates Y&R med rollen som ny adm. dir. på Republica. Siden er det lykkedes at udvide engagementet med SuperBrugsen, idet bureauet vandt en konkurrence mod Ocean om et større projekt.

Nu kan hun så skrive en helt ny kunde på listen. Wunderwear har valgt Republica som kædens nye lead-bureau.

”Vi søgte en samarbejdspartner, der kunne rådgive os og bistå i udviklingen af vores salgskataloger. Samtidig søgte vi sparring til at udarbejde og eksekvere en langsigtet kommunikationsstrategi for hele kæden,” siger Christina Christensen, der er marketingansvarlig i Wunderwear. Hun fortsætter:

”Vi har som frivillig multibrandkæde mange interessenter at tage hensyn til, når vi kommunikerer. Vi bevæger os på et omskifteligt marked, hvor forbrugernes adfærd og indkøbsmønstre konstant er under forandring. Vi har derfor haft brug for at finde en samarbejdspartner, som kunne hjælpe os med at sammentænke og optimere vores kommunikation på tværs af nationale forskelle og medieplatforme.”

Christina Christensen fremhæver, at Republica i kraft af deres mangeårige arbejde med detailhandlen opbygget et solidt kendskab til forbrugeradfærden, som man gerne vil trække på.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • Bureaubot
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • To årlige gå-hjem-møder
Køb nu

Kommentarer