”Når man bladrer et regnskab igennem, virker det efterhånden lige så meget som en reklamebrochure som et regnskab. Det kan sikkert være rart at fremvise sig reklamemæssigt flot, men det gør også, at regnskaberne mister noget af den skarphed, som en investor gerne vil have for at kunne analysere selskabet hurtigt og præcist”.
Det mener Michael Gram-Madsen, chef for Sparbanks investering af interne midler.
Og han står ikke alene. I en analyse fra brancheforeningen Danske Revisorer, har 73 ud af 100 svaret, at de får for få oplysninger om forventninger til fremtiden, 60 af dem savner flere informationer om risikoforhold og 54 kritiserer årsregnskabernes længde.
Michael Gram-Madsen så gerne en langt mere systematisk fremlæggelse af selskabets risici i forbindelse med f.eks. valuta og råvarer, men han ved godt, hvorfor det er sparsomt med disse oplysninger:
”Regnskaberne skal fremvise et attraktivt billede af selskabet og det er altså nemt at gøre ved at skrive en masse om corporate social responsibility frem for at skrive om de måske mere nære risici, som rent faktisk ligger i selskabet”.
En anden årsag er ifølge Thomas Riise Johansen, lektor ved Institut for Regnskab og Revision på CBS, at man er bange for, at konkurrenterne kan bruge oplysninger om f.eks. fremadrettede forventninger.
Michael Gram-Madsen fra Sparbank må konkludere, at regnskaberne ikke er målrettet investorerne:
”Om et enkelt, lille produktområde ikke klarer sig så godt i et enkelt lille land i Sydøstasien, det er måske ikke så væsentligt. CSR og grønne regnskaber er heller ikke lige det, man som investor har mest behov for at vide noget om” (Børsen Investor, p. 5).
