Efter en udbudsrunde mellem fem digitale bureauer, har Adapt Mobile vundet opgaven om en digital formidling af Hedebostien, som er en rekreativ sti mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt.
De fire andre bureauer er
• Konceptkonsortiet ved Henrik Innovation,Formidabel,Springfeed,Jon kabell,Cry Lemon og Kirstine Green
• Tripledesign og Abtion
• Socialsquare og NR215
• Alexandra Instituttet
Adapt skal stå for udarbejdelse af koncept, design samt udvikling af app og hjemmeside og formålet er at forene stiens mange oplevelsesmuligheder i en samlet formidlingsløsning.
Brugerne vil med de nye muligheder kunne planlægge en rute, og få mere viden om landskabets natur- og kulturværdier, imens de befinder sig på stien. Den kommende løsning skal ikke alene fungere som informationskanal, men tænkes ind som en service og meroplevelse til brugerne af den kommende rekreative sti.
Det er kommunerne Roskilde, Greve og Solrød, der er opdragsgivere. Projektet støttes af Nordeafonden og Arbejdsmarkedets Feriefond.