Af Peter Engholm 25@mail.dk

Kreativ direktør Martin Gøttsch skifter efter 17 år hos Kunde.

“Når man krammer ved opsigelsen, så må man sige, at afskeden med Jesper Kunde sker i god ro og orden”, siger Martin Gøttsch, kreativ direktør i Kunde & Co.

39-årige Martin Gøttsh bliver pr. 1. september ny kreativ direktør på Adtomic og fordobler således antallet af arbejdspladser på sit cv. Han har nemlig været på Kunde & Co siden 1991, hvor han tiltrådte som rentegningselev, og på flere plan er eleven vokset med bureauet.

“Vi var 10-12 i alt på Kunde & Co dengang, og nu er der ca. 200”, siger Martin Gøttsch, som ikke kan beskyldes for at rende af pladsen.

“Efter 17 år er det o.k. at søge nye udfordringer. Jeg kender Adtomics ejer, Søren Pedersen, fra hans tid hos Kunde & Co. Vores kemi er god, og det er afgørende for at skifte”, siger Martin Gøttsch.

Søren Pedersen siger om sin nye kreative direktør:

“Et bureau med 50 medarbejder kræver overblik, ledelsesevner og erfaring med store kunder – og disse egenskaber har Martin. Jeg er sikker på, at han vil indfri de kæmpe forventninger til ham, jeg har til ham – til glæde for både nuværende og kommende kunder.”

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club