Advice bag kampagne for ny brancheforening

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Kampagnen skal få danskerne til at bruge solenergi.

Dansk Solkraft, der er en nystiftet brancheorganisation, vil gerne ud og kommunikere, at solenergi  er vejen til at blive et mere bæredygtigt samfund.

Det gør de med en kampagne, der netop er lanceret, og hvor de har fået hjælp af Advice, mens instruktøren bag kampagnefilmen er Kasper Torsting, der producerede dokumentarfilmen Armadillo.

”Hvis vi skal nå Danmarks ambitiøse klimamål om 70 pct. reduktion i 2030, så skal vi opføre meget mere vedvarende energi de kommende år. Solenergi er både den billigste og den hurtigste vej til at nå Danmarks klimamål,” siger direktør for Dansk Solkraft, Thomas Aarestrup Jepsen i en pressemeddelelse

Kampagnen kommer til at rulle ud på TV, og i en række printmedier samt på  sociale medier i løbet af september og oktober.

Målet er at nå ud til så mange danskere som muligt, især i områder, hvor der er god plads til at høste solens energi.

https://www.youtube.com/watch?v=DsvFsSfyfzc

Holdet bag filmen
Instruktør: Kasper Torsting. Han har skrevet og instrueret Rocket Brothers med Kashmir i 2003, at være ophavsmand til Armadillo (2010) og havde debut som spillefilmsinstruktør med filmen ’I Krig & Kærlighed’ (2018).
Producer: Patrick Bendix
Line Producer: Cæcilie Jespersen
Produktionskoordinator: Camilla Fetterli
Stylist: Nanna Bob
Fotograf: Andrew Grant.
B-foto: Sebastian Sandness
Lys: Trust Rental
Musik: Mikkel Nuplex, der er med i bandet Black Dylan sammen med Wafande, når han ikke producerer musik til reklamefilm.
Medvirkende: Isabell Hougaard Bork og Mikkel Klinge Vandkær Thomsen