AFA indgår reklamesamarbejde med over 1.000 butikker

Pressemeddelelse

Alle butikker i Coop bliver ekviperet med plakater og billboards, og AFA vil herefter dække næsten halvdelen af dagligvarebutikkerne i Danmark.

Coop og AFA trafik har indgået et reklamesamarbejde, der betyder, at AFA i løbet af 2010 vil få Abribus Retail-plakater, BillBoards og Trolley Boards ved alle Coops butkker.

Aftalen omfatter således Fakta, Kvickly, Kvickly xtra (ændrer snart navn til Kvickly), Dagli’ Brugsen, Super Brugsen og Lokal Brugsen.

Fakta er den første kæde, der bliver ekviperet, og i løbet af andet halvår 2010 vil de andre kæder følge efter.

Placeringerne vil være en kombination af trafikvendte såvel som deciderede POS placeringer.

“Det er en stor dag for os i AFA, fordi vi nu har nået vores målsætning om at blive markedsleder på POS området. Sammen med Netto, som vi indgik et lignende samarbejde med sidste år, kommer Abribus Retail nu til at dække hele 63 pct. af den samlede dagligvareomsætning,” siger Palle Jacobsen, salgs- og marketingdirektør i AFA JCDecaux.

Når aftalen med Coop er “færdigmonteret”, vil AFA være at finde i omkring 1.500 butikker i Danmark, svarende til knap halvdelen af samtlige dagligvarebutikker.