Så blev det dagen hvor det nye mediabureau, Orchestra trådte ud af anonymiteten. Det sker i en stor artikel i Børsen, hvor Ulrik Drejsig som ny adm. direktør fortæller om bureauet.
En udmelding, der har været ventet med spænding, for hvad er det egentlig de vil?
Lidt klogere bliver man – men ikke meget. I hvert fald ikke, hvis man har læst Bureaubiz. For kernen i det nye bureau er, som det er skrevet tidligere, en rådgivningsafdeling under navnet Orchestra og en indkøbsafdeling under navnet Transparency.
Specielt sidstnævnte trækker opmærksomheden, fordi Ulrik Drejsig nu sætter ord på og her gør en del ud af at skyde på den etablerede branche.
“Når du ser på medieplanerne i dag, så ser de næsten nøjagtig lige sådan ud som for en måned siden, et år siden eller for fem år siden. De har slet ikke fulgt med den enorme udvikling, der er sket i både mediebilledet og forbrugernes indkøbsvaner,” lyder det f.eks. fra Ulrik Drejsig.
Han forklarer videre, at når et mediabureau skal lægge mediaplaner, så vil de altid sige paid media, og de vil sige tv, print og digital – først og fremmest på grund af de fees og godtgørelser, bureauerne får.
Det er dog ikke holdninger, der vinder genklang hos den annoncør, der optræder på opslaget i Børsen.
“Jeg synes ikke, man kan beskylde mediebureauerne for utidssvarende medieplaner. Det er jo i sidste ende mig, der bestemmer vores marketingmiks,” lyder det fra marketingchef Nanna Harders, Føtex.
I artiklen fremhæves desuden beskyldningerne om kickbacks – som fra tid til anden har været fremført – uden at der nogensinde har været en sag fremme. Men her er det ikke et direkte citat fra Ulrik Drejsig.
Det afholder ham dog ikke for netop at fremføre, at det nye bureau vil gøre op med det system gennem en non-profit indkøbsafdeling.
“Det bliver en nonprofit afdeling, hvor kunderne kan se præcis, hvad de betaler for varerne, og hvor vi i øvrigt får et advisory board af annoncører,” siger Ulrik Drejsig.
Hvordan man vil organisere en non-profit indkøbsafdeling, så den er fuldt gennemsigtig, kommer han ikke nærmere ind på.
På spørgsmålet om en kunde alene kan købe ind på indkøb, giver han et tøvende ja.
“Jaa, altså vi ser jo helst, at man tager hele pakken, men hvis der skulle være nogle enkelte, der bare gerne vil lægge deres medieindkøb her, så siger vi selvfølgelig ikke nej,” lyder det fra Ulrik Drejsig, der i øvrigt fremfører, at bureauet ikke nødvendigvist bliver billigere.
Men det bliver gennemsigtigt, lyder argumentet – og så “får man en rådgivning af langt højere kvalitet,” lyder det frejdigt.
Han afviser at komme med en krigserklæring til den etablerede branche, men taler i stedet om en gamechanger.
Spørgsmålet er, om det er en åben dør, man sparker ind – om der reelt er noget nyt bag ordene?
F.eks. er fees og godtgørelser for medie-indkøb formentlig noget af det mest konkurrenceudsatte, og desuden har mange annoncører større fokus på, hvilke priser deres bureauer kan opnå hos medierne.
Mediabureauernes fremgang i de sidste 5-6 år hænger formentlig også sammen med, at de har udvidet deres forretninger til at omfatte meget andet end mediehåndtering.
Mistænkeliggørelsen af den etablerede branche mødes ganske kortfattet af GroupMs nordiske direktør, Jonas Hemmingsen.
“Jeg må nok skuffe dem, for mediebureauerne har for længe siden taget initiativ til at imødegå holdninger som disse,” siger han.
I de retningslinjer, som brancheforeningen Kreativitet og Kommunikation reviderede i 2011.står det bl.a., at mediebureauer skal informere deres kunder skriftligt, hvis de modtager “nogen form for særskilt honorering fra mediet” i forbindelse med formidling af annoncer.
