Den amerikanske online-tjeneste, Evernote går nu ind i Danmark og som PR-bureau har de valgt Discus Communications.
Opgaven for Discus Communications bliver at udbygge kendskabet til Evernotes’ forretningsorienterede tjenester som f.eks. Evernote Business, så salget kan øges.
Niels Christian Jensen, der er adm. dir. i Discus Communications, siger i en pressemeddelelse:
“Evernote er en af de største og mest anvendte online-tjenester til lagring og deling af dokumenter, billeder m.m. for såvel private som virksomheder. De har brug for at kunne kommunikere effektivt og relevant til flere målgrupper, og vi ser det som en særdeles spændende opgave at udbrede kendskabet til Evernote i Danmark”.